Jeg sad her til aften og lyttede til Julie Marias to dansksprogede albums (Yaguar og På kanten af virkeligeheden). Og af en eller anden grund, så lyttede jeg til teksterne med en anden indgangsvinkel end jeg har gjort før. Og jeg faldt pladask for et par af hendes sange, men nok mest af alt for den første sang på det nyeste album (Yaguar).
Den hedder, som overskriften her antyder, Gør det kort!
Lyrikken er så rammende på rigtig mange punkter for hvor jeg er i mit liv lige nu. Jeg søgte rundt på google for at se, om jeg ikke kunne finde teksten, men albummet er åbenbart så nyt, at lyrikken kun er tilgængelig for et par af sangene derfra, og desværre ikke Gør det kort. Men hvad ... det gjorde, at jeg havde en årsag til at høre den et par gang, og få skrevet teksten ned, og nu hvor jeg har gjort det, så er det jo også nemt at dele den med jer der læser denne blog.
Så det gør jeg - for sjældent er jeg blevet så ramt af en tekst! Og gør eventuelt jer selv den tjeneste at høre begge de albums jeg omtaler ovenfor. De er intet mindre end fantastiske!! (Og hvem ved, måske kommer der en tekst eller tre mere her på bloggen hen ad vejen?!)
Gør det kort!
Se på mig
Fra alle sider
Fortæl hvad du ser
Et sekund eller to
Er alt hvad jeg skal bruge
Jeg beder dig ikke om mere
Og når jeg bliver for fremmed
Sig farvel
Gør det nu
Men gør det kort
Og gør det ikke til noget stort
Alt godt jeg holder fast i for hårdt
Jeg ved det forsvinder igen
Lykkelig
Ulykkelig
Går det bedre
Har du nok af dét
Jeg mangler mere for hver dag
Og synes du jeg er for fremmed
Sig farvel
Gør det nu
Men gør det kort
Og gør det ikke til noget stort
Kast alt det som binder os langt bort
Jeg ved det forsvinder
Gør det så
Gør det blidt eller hårdt
Men gør det ikke til noget stort
Og gør det mest af alt
Fordi du stadig husker hvad du sagde
Se på mig
Vend dig ikke mere bort
Men mærk at vi var noget stort
Alt hvad vi mistede kommer igen
Præcis som du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Så forbandet rammende hun er i sin tekst ... hun har fået hendes største fan i mig!
Jeg er SÅ vild med hendes tekster! Giv mig mere af den slags musik!
Viser opslag med etiketten tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tanker. Vis alle opslag
16 november 2009
11 oktober 2009
Et år er gået og meget er sket ....
Nu er det simpelthen et år siden jeg blev singlemor.
Der har været en "kæreste" inde over i en kort periode, nye venskaber er bygget op, og et par flytninger er det også blevet til.
Sidder nu i Esbjerg - har faktisk snart boet hver ovre i 3 måneder - og jeg nyder at være her. Jeg synes tiden er gået fantastisk stærkt, og jeg elsker alle de muligheder jeg har lige udenfor min dør. :o)
Det bliver heller ikke ringe af, at jeg har fået mig en sød og dejlig ven. Han har været virkelig fantastisk i hele forløbet. Han har været der når dagene er blevet alt for grå, men han har også været der når det hele har været dejligt og rart. Han har hjulpet mig med at komme på plads i lejligheden, og når jeg kl. 21 en lørdag aften finder på, at nu skal der da lige byttes rundt på spisestue og stue, ja så gør han det bare. Altså hjælper med det. Fedt med et menneske, der ikke bare ryster på hovedet og siger "klar dig selv", når man får skøre ideer på skøre tidspunkter. :o)
At han også er nem at snakke med, og faktisk lytter og husker hvad man siger (i modsætning til mig i dag *GG*), ja så er kan man da ikke ønske sig mere?! Tak fordi du er blevet en del af mit liv søde Mikkel, du betyder mere for mig end jeg tror du aner. <3
Ellers så er har jeg travlt med mange ting. Jeg er ved at være der, hvor jeg rigtig gerne vil være helt færdig med lejligheden. Og jeg kæmper virkelig for det. Nogle ting er bare ikke klar endnu, og nogle ting mangler at blive købt, så jeg venter med længsel. Men at jeg fik byttet rundt på de to rum i dag, tror jeg helt bestemt bliver rigtig rigtig dejligt.
Så er det så bare skabene til soveværelset der mangler, og heldige mig har fået lov at arve et skrivebord, så det behøver jeg ikke at tænke på at skulle købe nyt af lige med det samme.
Har faktisk så mange ting at fortælle, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, så måske skal jeg bare lade dem ligge til jeg har fået sovet lidt, og så tage det op igen der?? Det ville sikkert også være meget praktisk, at jeg fik lidt søvn inden dagen blev alt for gammel. Rigtigt ... jeg har ikke sovet endnu og klokken er næsten 8 søndag morgen. Kom vidst til at sove lidt for længe i går lørdag. Men det var jo så hyggeligt at ligge der i sengen. ;o)
Inden jeg slutter skal jeg måske lige fortælle, at Bertram er hos sin far og skal være der til lørdag, så det fortæller jo sikkert også noget om, hvorfor rastløsheden har sat ind?! Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg glæder mig til han kommer hjem. Håber jeg kan finde på noget sjovt vi kan lave, selvom der nok er en rimelig god sandsynlighed for, at han bare skal puttes til at sove til middag, når han ankommer til Esbjerg. Men derefter må jeg kunne finde på noget. Måske skulle jeg hører om der er nogen der vil med i Esbjerg Legeland om søndagen ... det kunne jo være vi kunne tage afsted nogle stykker. Det er jo altid lidt sjovere at lave den slags, når der er legekammerater med. :o)
Nå ... nu må jeg hellere få lidt søvn i øjnene, det er jo ikke nemt at vide hvornår mor ringer og siger, at de gerne vil komme med skrivebordet. Håber dog ikke det bliver alt for tidligt. Hold da op hvor er jeg bare klar til at det her snart skal være færdigt.
Nok for nu ... ellers ender det bare med, at jeg får skrevet en masse vrøvl ... skriver mere når der er tid og overskud igen. Og noget nyt at fortælle om.
Hej hej .....
Der har været en "kæreste" inde over i en kort periode, nye venskaber er bygget op, og et par flytninger er det også blevet til.
Sidder nu i Esbjerg - har faktisk snart boet hver ovre i 3 måneder - og jeg nyder at være her. Jeg synes tiden er gået fantastisk stærkt, og jeg elsker alle de muligheder jeg har lige udenfor min dør. :o)
Det bliver heller ikke ringe af, at jeg har fået mig en sød og dejlig ven. Han har været virkelig fantastisk i hele forløbet. Han har været der når dagene er blevet alt for grå, men han har også været der når det hele har været dejligt og rart. Han har hjulpet mig med at komme på plads i lejligheden, og når jeg kl. 21 en lørdag aften finder på, at nu skal der da lige byttes rundt på spisestue og stue, ja så gør han det bare. Altså hjælper med det. Fedt med et menneske, der ikke bare ryster på hovedet og siger "klar dig selv", når man får skøre ideer på skøre tidspunkter. :o)
At han også er nem at snakke med, og faktisk lytter og husker hvad man siger (i modsætning til mig i dag *GG*), ja så er kan man da ikke ønske sig mere?! Tak fordi du er blevet en del af mit liv søde Mikkel, du betyder mere for mig end jeg tror du aner. <3
Ellers så er har jeg travlt med mange ting. Jeg er ved at være der, hvor jeg rigtig gerne vil være helt færdig med lejligheden. Og jeg kæmper virkelig for det. Nogle ting er bare ikke klar endnu, og nogle ting mangler at blive købt, så jeg venter med længsel. Men at jeg fik byttet rundt på de to rum i dag, tror jeg helt bestemt bliver rigtig rigtig dejligt.
Så er det så bare skabene til soveværelset der mangler, og heldige mig har fået lov at arve et skrivebord, så det behøver jeg ikke at tænke på at skulle købe nyt af lige med det samme.
Har faktisk så mange ting at fortælle, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, så måske skal jeg bare lade dem ligge til jeg har fået sovet lidt, og så tage det op igen der?? Det ville sikkert også være meget praktisk, at jeg fik lidt søvn inden dagen blev alt for gammel. Rigtigt ... jeg har ikke sovet endnu og klokken er næsten 8 søndag morgen. Kom vidst til at sove lidt for længe i går lørdag. Men det var jo så hyggeligt at ligge der i sengen. ;o)
Inden jeg slutter skal jeg måske lige fortælle, at Bertram er hos sin far og skal være der til lørdag, så det fortæller jo sikkert også noget om, hvorfor rastløsheden har sat ind?! Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg glæder mig til han kommer hjem. Håber jeg kan finde på noget sjovt vi kan lave, selvom der nok er en rimelig god sandsynlighed for, at han bare skal puttes til at sove til middag, når han ankommer til Esbjerg. Men derefter må jeg kunne finde på noget. Måske skulle jeg hører om der er nogen der vil med i Esbjerg Legeland om søndagen ... det kunne jo være vi kunne tage afsted nogle stykker. Det er jo altid lidt sjovere at lave den slags, når der er legekammerater med. :o)
Nå ... nu må jeg hellere få lidt søvn i øjnene, det er jo ikke nemt at vide hvornår mor ringer og siger, at de gerne vil komme med skrivebordet. Håber dog ikke det bliver alt for tidligt. Hold da op hvor er jeg bare klar til at det her snart skal være færdigt.
Nok for nu ... ellers ender det bare med, at jeg får skrevet en masse vrøvl ... skriver mere når der er tid og overskud igen. Og noget nyt at fortælle om.
Hej hej .....
17 juni 2009
Sommerrengøring ....
.... i livet!
Nu har jeg igen ikke fået skrevet i en laaannggg periode. Men det har sine årsager. Blandt andet har der været rigtig mange tanker, der har skullet tænkes på plads, og mange ting der skulle falde på plads.
Det virker til, at det er ved at ske nu, så nu er jeg klar til at melde ud med, hvad det er jeg har gået og tænkt så meget over i den sidste tid.
Jeg har taget en kæmpe beslutning, på min og min søns vegne .... nemlig at vi flytter.
Ikke bare længere ned i Farum, eller til en anden by her i Nordsjælland, men til Esbjerg. Ja, Esbjerg.
Ved godt, at det ligger rigtig langt væk fra alt det jeg har her ovre, men jeg har været nødt til at tænke på mig selv, og dermed også på min søn. Og beslutningen er taget, lejligheden er fundt, institutionspladsen til Bertram er fundt og studiet er flyttet til Esbjerg Seminarium, så det klapper bare afsted.
15.07.09 flytter vi så - dvs jeg flytter allerede i weekenden op til, men det har noget at gøre med logistikken. Men den 11.07.09 er jeg ude her i Farum og natten mellem den 12.07 og 13.07 skulle jeg gerne sove i min nye lejlighed for første gang. Det bliver dejligt!
Lejligheden er 98 m2, ligger på 2. sal i midtbyen af Esbjerg, og rigtig centralt for indkøbsmuligheder osv. Så det er så dejligt. Og jeg får 2 km. til Bertrams institution og yderligere 1 km derfra og på seminariet, så det kan simpelthen ikke være nemmere. :o)
Alt i lejligheden er nyt - den er blevet gennemrenoveret for ca. 6 mdr. siden, og der er alt i hårde hvidvare (vaskemaskine, tørretumbler, køle-fryseskab, opvaskemaskine osv), så det er også rigtig rigtig dejligt. Det bedste er dog huslejen. Den er til at betale og det er jo også rigtig rigtig dejligt, og vi kan blive boende der så længe vi gider, det er jo næsten endnu bedre.
Bertrams nye institution er et integreret børnehus, privat, med specialbørn, så der er god nomering, gode lokaler og en super legeplads. De har endvidere deres egen kolonihave, deres egne lokaler i et plantageområde og er rigtig meget ude. Lige noget for Bertram, der elsker at være ude i alt slags vejr. Så jeg er sikker på, at han også kommer til at elske det nye.
Og så er der spørgsmålet alle stiller - Hvad med Bertrams far???
Og ja, hvad med Bertrams far ... jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Hans udspil var, at han var klar til at gå hele vejen (underforstået statsforvaltning og skifteretten), for at Bertram skulle blive her i Farum, men det lader ikke til, at han har indgivet begæring om optagelse af bopælssag på nuværende tidspunkt, og jeg tvivler lidt på, at han så når det inden vi flytter. Så det lader til, at det ikke bliver noget problem.
Mit oplæg til samvær har været, at han har ham fra torsdag eftermiddag til søndag aften - alternativt mandag formiddag - hvis han kan få det til at passe med Bertrams farmor og farfar og med sit arbejde. Men det har jeg heller ikke fået nogen reaktion på endnu, så nu må vi se hvad fremtiden bringer, men hvis vi vil løse det, så skal vi også nok finde ud af at løse det.
Så nu er det ude i det åbne, og dermed også en lille smule mere rigtigt end det var for 15 min siden. For nu er det ikke hemmeligt længere, og ej heller noget diffust, som jeg ikke kan forholde mig til. Det er ganske vist.
Og her til sidst .... hvis der er nogen af jer der læser det her, der ikke lige ved hvad de skal lave den 11.07. og er i nærheden af Farum, så kom gerne forbi og giv en hånd med når alle mine ting skal i flyttebilen. :o)
Og hvis nogen af jer keder jer i ugen op til, så kunne jeg sikkert også godt bruge en hånd eller to til at pakke lejligheden ned. Men skriv gerne hvis I kommer, så jeg er lidt forberedt. :o)
Nu har jeg igen ikke fået skrevet i en laaannggg periode. Men det har sine årsager. Blandt andet har der været rigtig mange tanker, der har skullet tænkes på plads, og mange ting der skulle falde på plads.
Det virker til, at det er ved at ske nu, så nu er jeg klar til at melde ud med, hvad det er jeg har gået og tænkt så meget over i den sidste tid.
Jeg har taget en kæmpe beslutning, på min og min søns vegne .... nemlig at vi flytter.
Ikke bare længere ned i Farum, eller til en anden by her i Nordsjælland, men til Esbjerg. Ja, Esbjerg.
Ved godt, at det ligger rigtig langt væk fra alt det jeg har her ovre, men jeg har været nødt til at tænke på mig selv, og dermed også på min søn. Og beslutningen er taget, lejligheden er fundt, institutionspladsen til Bertram er fundt og studiet er flyttet til Esbjerg Seminarium, så det klapper bare afsted.
15.07.09 flytter vi så - dvs jeg flytter allerede i weekenden op til, men det har noget at gøre med logistikken. Men den 11.07.09 er jeg ude her i Farum og natten mellem den 12.07 og 13.07 skulle jeg gerne sove i min nye lejlighed for første gang. Det bliver dejligt!
Lejligheden er 98 m2, ligger på 2. sal i midtbyen af Esbjerg, og rigtig centralt for indkøbsmuligheder osv. Så det er så dejligt. Og jeg får 2 km. til Bertrams institution og yderligere 1 km derfra og på seminariet, så det kan simpelthen ikke være nemmere. :o)
Alt i lejligheden er nyt - den er blevet gennemrenoveret for ca. 6 mdr. siden, og der er alt i hårde hvidvare (vaskemaskine, tørretumbler, køle-fryseskab, opvaskemaskine osv), så det er også rigtig rigtig dejligt. Det bedste er dog huslejen. Den er til at betale og det er jo også rigtig rigtig dejligt, og vi kan blive boende der så længe vi gider, det er jo næsten endnu bedre.
Bertrams nye institution er et integreret børnehus, privat, med specialbørn, så der er god nomering, gode lokaler og en super legeplads. De har endvidere deres egen kolonihave, deres egne lokaler i et plantageområde og er rigtig meget ude. Lige noget for Bertram, der elsker at være ude i alt slags vejr. Så jeg er sikker på, at han også kommer til at elske det nye.
Og så er der spørgsmålet alle stiller - Hvad med Bertrams far???
Og ja, hvad med Bertrams far ... jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Hans udspil var, at han var klar til at gå hele vejen (underforstået statsforvaltning og skifteretten), for at Bertram skulle blive her i Farum, men det lader ikke til, at han har indgivet begæring om optagelse af bopælssag på nuværende tidspunkt, og jeg tvivler lidt på, at han så når det inden vi flytter. Så det lader til, at det ikke bliver noget problem.
Mit oplæg til samvær har været, at han har ham fra torsdag eftermiddag til søndag aften - alternativt mandag formiddag - hvis han kan få det til at passe med Bertrams farmor og farfar og med sit arbejde. Men det har jeg heller ikke fået nogen reaktion på endnu, så nu må vi se hvad fremtiden bringer, men hvis vi vil løse det, så skal vi også nok finde ud af at løse det.
Så nu er det ude i det åbne, og dermed også en lille smule mere rigtigt end det var for 15 min siden. For nu er det ikke hemmeligt længere, og ej heller noget diffust, som jeg ikke kan forholde mig til. Det er ganske vist.
Og her til sidst .... hvis der er nogen af jer der læser det her, der ikke lige ved hvad de skal lave den 11.07. og er i nærheden af Farum, så kom gerne forbi og giv en hånd med når alle mine ting skal i flyttebilen. :o)
Og hvis nogen af jer keder jer i ugen op til, så kunne jeg sikkert også godt bruge en hånd eller to til at pakke lejligheden ned. Men skriv gerne hvis I kommer, så jeg er lidt forberedt. :o)
02 maj 2009
Så gik der så en måned igen ...
Hmm ... og det er bestemt ikke med min gode vilje, men jeg har ikke rigtig haft overskud til at skrive. Har faktisk ikke rigtig haft overskud til noget som helst, tvært i mod.
Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!
Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.
Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....
Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.
Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.
Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!
Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.
Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....
Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.
Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.
16 marts 2009
Hvorfor har jeg egentlig en blog??
I dag spurgte en af mine meget nære og gode venner mig, hvorfor jeg egentlig har en blog. Jeg må erkenden at mit svar var temmelig famlende og ikke hverken entydigt eller klart. For hvorfor har jeg egentlig det??
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
07 marts 2009
En update ...
Så fik jeg endelig taget mig sammen. Nu skal der skrives på bloggen!
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
14 november 2008
Den tungeste bloghilsen nogensinde
Tja, det er vel ved at være tid for, at jeg kommer med den officielle udmelding omkring mit liv, og dens noget tragiske udvikling?!?
Mandag den 6. oktober kom Ulrik hjem efter at have været hos sin søster det meste af eftermiddagen, og også noget af aftenen. Han har været der 2 gange på to dage, og allerede om søndagen synes jeg ikke at udviklingen er særlig god! Han kommer hjem og fortæller mig om alle mine fejl, og hvad jeg ellers har af ting han har behov for at komme af med.
Mandag afslutter han søndagens samtale definitivt. Han meddelser mig (kort og kontant) at han ikke elsker mig mere og vil skilles. At han vil blive i lejligheden og at jeg skal finde noget andet at bo i, så hurtigt som muligt.
Jeg er helt rystet. Vi har haft en god weekend (selvfølgelig undtagen søndag aften), og vi har ugen inden aftalt, at vi skulle begynde på noget par-terapi, for at få styr på nogen af de problemer vi gik rundt og tumlede med. Lige pludselig er det hele så bare ligegyldig og uden betydning. Han river virkelig tæppet væk under mig.
De næste dage går jeg rundt som i trance. Jeg aner knap hvad jeg selv hedder, og er virkelig virkelig rystet. Prøver mange forskellige indgangsvinkler i forhold til Ulrik. Den bedende (tag mig tilbage og så finder vi ud af det), den vrede (skælder ud og kalder ham egoistisk) og den kede.
Han reagerer ikke på nogen af dem med andet end en tør konstatering om, at han ikke elsker mig mere og derfor har valgt at vi skal skilles! Og han ønsker ikke at tale med mig eller se mig mere end højest nødvendigt. Jeg får virkelig flashbacks til folkeskolen/gymnasiet/de tidlige ungdomsår, hvor man slog op, og ALDRIG sås eller talte sammen igen. Forskellen her er bare, at vi har et barn sammen. Et barn som ville blive 2 år knap 3 uger senere.
Jeg var fuldstændig færdig i de næste uger - ja det er jeg vel egentlig stadig - men formåede dog at få skaffet en lejlighed og finde ud af hvad jeg skulle bruge af penge ellers - altså ud over til indskud. Jeg har søgt om lån, og fået at vide, at hvis jeg kan komme ud af lånet i lejligheden så er den beviliget.
Nu sidder jeg så her 5 uger og mange lorteoplevelser "rigere". Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke savner Ulrik, for det gør jeg, rigtig meget endda. Men jeg tror samtidig også på, at jeg nok skal komme videre. Om ikke andet så for Bertrams skyld.
Lejligheden overtager jeg i næste uge - og lånet er stadig ikke beviliget. Juhu! Not!
Møblerne er i det store hele delt, så de skal bare flyttes og indboet er også - næsten - delt, så det skal bare pakkes ned. Så skal det hele flyttes, og så kan jeg vel blive nødt til at sige: "Det var det", uanset om jeg vil eller ikke vil??
Og det er der noget af det urimelige kommer ind. For hvor er det hårdt at skulle sige "farvel" til et menneske man stadig elsker. Jeg synes virkelig det er svært at se noget som helst fair i det her forløb. Ulrik valgte at give op, smide håndklædet i ringen eller hvad man nu kalder det, efter at vi havde aftalt at det skulle være os to for evigt bare en uge forinden. Han havde fået MIG til at tro på, at det hele nok skulle lykkes for os, og havde givet mig følelsen af kærlighed igen. Men omvendt var jeg jo også bange for de følelser, så derfor var jeg nok ikke helt klar til at tro på det! Da han kommer hjem fra lejrskole og det hele er superhyggeligt, romantisk og dejligt, der begynder jeg virkelig at tro på det, og da jeg vågner om lørdagen er jeg glad og sikker på at det nok skal gå. Havde jeg på det tidspunkt haft en ide om hvordan det skulle udvikle sig, så havde jeg gravet mig ned under dynen lørdag - og glemt at jeg nogen sinde skulle komme ud igen!
Nu er det alt det praktiske der står øverst på listen. Og selv om det er svært, har jeg heldigvis nogle rigtige gode venner der lytter på mig, og er der for mig når jeg bar brug for dem!
Men den beslutning jeg aller helst ville have skulle ændres, den er der desværre ingen der kan ændre for mig!
Nu er det ude i det fri og åbne. Mange af jer der læser med her, vidste det godt i forvejen. Men jeg syntes alligevel det skulle skrives ... måske også for min egen skyld ... "Hvis jeg nu skriver det, kan det også være jeg forstår det bedre selv!"
Alt for nu ... klokken er mange og jeg skal sikkert tidligt op i morgen med min søn.
Mandag den 6. oktober kom Ulrik hjem efter at have været hos sin søster det meste af eftermiddagen, og også noget af aftenen. Han har været der 2 gange på to dage, og allerede om søndagen synes jeg ikke at udviklingen er særlig god! Han kommer hjem og fortæller mig om alle mine fejl, og hvad jeg ellers har af ting han har behov for at komme af med.
Mandag afslutter han søndagens samtale definitivt. Han meddelser mig (kort og kontant) at han ikke elsker mig mere og vil skilles. At han vil blive i lejligheden og at jeg skal finde noget andet at bo i, så hurtigt som muligt.
Jeg er helt rystet. Vi har haft en god weekend (selvfølgelig undtagen søndag aften), og vi har ugen inden aftalt, at vi skulle begynde på noget par-terapi, for at få styr på nogen af de problemer vi gik rundt og tumlede med. Lige pludselig er det hele så bare ligegyldig og uden betydning. Han river virkelig tæppet væk under mig.
De næste dage går jeg rundt som i trance. Jeg aner knap hvad jeg selv hedder, og er virkelig virkelig rystet. Prøver mange forskellige indgangsvinkler i forhold til Ulrik. Den bedende (tag mig tilbage og så finder vi ud af det), den vrede (skælder ud og kalder ham egoistisk) og den kede.
Han reagerer ikke på nogen af dem med andet end en tør konstatering om, at han ikke elsker mig mere og derfor har valgt at vi skal skilles! Og han ønsker ikke at tale med mig eller se mig mere end højest nødvendigt. Jeg får virkelig flashbacks til folkeskolen/gymnasiet/de tidlige ungdomsår, hvor man slog op, og ALDRIG sås eller talte sammen igen. Forskellen her er bare, at vi har et barn sammen. Et barn som ville blive 2 år knap 3 uger senere.
Jeg var fuldstændig færdig i de næste uger - ja det er jeg vel egentlig stadig - men formåede dog at få skaffet en lejlighed og finde ud af hvad jeg skulle bruge af penge ellers - altså ud over til indskud. Jeg har søgt om lån, og fået at vide, at hvis jeg kan komme ud af lånet i lejligheden så er den beviliget.
Nu sidder jeg så her 5 uger og mange lorteoplevelser "rigere". Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke savner Ulrik, for det gør jeg, rigtig meget endda. Men jeg tror samtidig også på, at jeg nok skal komme videre. Om ikke andet så for Bertrams skyld.
Lejligheden overtager jeg i næste uge - og lånet er stadig ikke beviliget. Juhu! Not!
Møblerne er i det store hele delt, så de skal bare flyttes og indboet er også - næsten - delt, så det skal bare pakkes ned. Så skal det hele flyttes, og så kan jeg vel blive nødt til at sige: "Det var det", uanset om jeg vil eller ikke vil??
Og det er der noget af det urimelige kommer ind. For hvor er det hårdt at skulle sige "farvel" til et menneske man stadig elsker. Jeg synes virkelig det er svært at se noget som helst fair i det her forløb. Ulrik valgte at give op, smide håndklædet i ringen eller hvad man nu kalder det, efter at vi havde aftalt at det skulle være os to for evigt bare en uge forinden. Han havde fået MIG til at tro på, at det hele nok skulle lykkes for os, og havde givet mig følelsen af kærlighed igen. Men omvendt var jeg jo også bange for de følelser, så derfor var jeg nok ikke helt klar til at tro på det! Da han kommer hjem fra lejrskole og det hele er superhyggeligt, romantisk og dejligt, der begynder jeg virkelig at tro på det, og da jeg vågner om lørdagen er jeg glad og sikker på at det nok skal gå. Havde jeg på det tidspunkt haft en ide om hvordan det skulle udvikle sig, så havde jeg gravet mig ned under dynen lørdag - og glemt at jeg nogen sinde skulle komme ud igen!
Nu er det alt det praktiske der står øverst på listen. Og selv om det er svært, har jeg heldigvis nogle rigtige gode venner der lytter på mig, og er der for mig når jeg bar brug for dem!
Men den beslutning jeg aller helst ville have skulle ændres, den er der desværre ingen der kan ændre for mig!
Nu er det ude i det fri og åbne. Mange af jer der læser med her, vidste det godt i forvejen. Men jeg syntes alligevel det skulle skrives ... måske også for min egen skyld ... "Hvis jeg nu skriver det, kan det også være jeg forstår det bedre selv!"
Alt for nu ... klokken er mange og jeg skal sikkert tidligt op i morgen med min søn.
24 september 2008
Tanker, ideer og alt det andet!
Så blev der endelig tid til et blogindlæg igen.
Den sidste tid har været SÅ stressende. Jeg er begyndt på noget nyt, nemlig at oversætte hjemmeside fra engelsk til dansk, og det har givet en del arbejde i den senere tid. Nu ser det heldigvis ud til at blive lidt roligere igen. :-)
Ikke nok med det så har Bassemanden været syg. En eller anden virus der åbenbart er i omløb og som smitter samtlige på dens vej. Han har været pjevset og meget træt af det hele, det er der ingen tvivl om. Og nu er han også begyndt at få mareridt, stakkels barn. Så de sidste nætter har været lidt hårde, da han er kommet ind i min seng omkring kl. 4, og ikke just har været indstillet på at skulle ligge stille hele vejen igennem. Så lidt over 5 har jeg puttet ham ind i hans egen seng igen, og så har han sovet til Far Ulrik har vækket ham om morgenen, når de har skullet i vuggestuen. Føler mig som den usleste mor, der ikke en gang har haft mulighed for at køre min søn i vuggestuen, men jeg har jo selv været på fra kl. 9, så det vil kræve at vi skulle afsted samtidig som han kører med Ulrik nu.
Ellers er der gang i en masse aktiviteter her.
Jeg har købt et par nye bøget (eller nok egentlig mere end et par, men hvem tæller). Der er stort set alle genre fra krimi (den nye Anna Grue - Judaskysset, div. Kathy Reichs om Temperece - var kommet meget bagud), til romaner (Drageløberen er kommet i min samling nu), til faglitteratur til studiet (en kæmpe stor matematikbog og en lidt mindre matematikbog), til flere krimiere (så er der jo Patricia Cornwell som jeg også var kommet bagud med i min samling, og en ny forfatter jeg ikke umiddelbart har hørt om, men som bogdamen sagde var god - og nu kan jeg selvfølgelig heller ikke huske hvad hun hedder), og endnu flere (jeg har også fået min først Jan Guillou-bog i Hamilton-serien + nogle Jo Nesbø - så nu er jeg helt med der) og så lige et par romaner (fx Friday night knitting Club - som jeg var nødt til at købe på engelsk, for den kommer først på dansk til februar næste år - det kan jeg da ikke vente på! Og Susan Moody har jeg også forsøgt mig med), noget autentisk (bla. Blekingegadebanden 1 og 2 og en bog om Jack the Ripper) og slutteligt noget om børn og opdragelse - eller hvad man nu kan kalde det (en Sigrid Rise-bog om hvad børnene kan ca. hvornår og Jesper Juhls "Dit kompetente barn". Så der er rigeligt at gå i gang med på de mørke efterårs- og vinterdage, der nærmer sig lidt hurtigere end jeg bryder mig om at tænke på!
Strikketøj har jeg vidst også rigeligt af, jeg kan gå i gang med. Er ved at strikke en mønstret bluse til Ulrik. Den inkluderer i alt 6 farver, så jeg er MEGET spændt på, om jeg går kold på den på et tidspunkt, eller om det bliver ved med at være lige så sjovt som jeg synes det er lige nu! :-) Til de erfarne strikkere med litteraturen "i orden" er det en opskrift fra "Kreativ Strik" - den på side 22, i næsten de farver der er vist.
Så er der jo lige min Hanne Falkenberg bluse (Diva), som jeg desværre er gået i stå i, så jeg må have fat i en af de erfarne strikketøser næste gang vi ses, så jeg kan komme videre med den også.
Så er der selvfølgelig den sweater jeg startede på til min Lillebror, som jeg næsten er færdig med, men som nu driller rigtig meget - den må jeg vidst også have en hjælpende hånd til!
Og ellers er der alle de andre poser der ligger rundt omkring med hver deres opskrift/mønster og garn klar, til bare lige at gå i gang. Men det må blive når tid er.
Dog har jeg et mål - jeg skal have strikket mindst 2 bluser til Bertram inden jul! Så det skal også lige startes op.
Og som om det ikke er nok jeg har strikketøj liggende, så har jeg også sy-kit til en bamse og en gavejulekalender jeg skal have startet op på. Gavejulekalenderen skal faktisk være færdig senest den 1. dec. for ellers er der ingen gaver i år.
Det er vel egentlig heller ikke for tideligt at begynde at tænke på små gaver til Bertrams gavejulekalender .... så det skal vidst også lige skrives på To-do-listen over ting der skal startes op på!
Nå ... som I kan se har jeg rigeligt at se til ... og som om det ikke er nok, så har jeg også lige lidt her hjemme der skal styr på ...
Kontoret trænger til en gennemgribende oprydning, og der skal indkøbes nyt skrivebord og et BESTÅ-skab mere til hhv kontor og stue (jeg kan ikke holde ud at sidde ved spisebordet og arbejde længere og der er ikke plads til alle mine bøger i det opbevaring jeg har nu). Så jeg må nok hellere få fat i en af kammeraterne og høre om de evt. vil hjælp mig på en IKEA-tur. Der er ikke nogen grund til at spørge Ulrik, for så er jeg da 100% sikker på, at vi bliver skilt før jul.
Hmm ... bliver pludselig meget træt, nu hvor det er listet op hvad jeg egentlig skal have gjort ... så jeg må hellere gå i seng. Havde faktisk også lovet mig selv, at det skulle være før 23 i dag ... Så jeg vil have børstet tænder og kravle under dynen.
Knus knus herfra ...
PS: Jeg læser korrektur i løbet af torsdagen på det jeg har skrevet i aften, så jeg skal nok få rettet både stave-, slå-, komma- og grammatikfejl. Og hvis noget er forvirrende eller meningsforstyrrende så skal jeg også nok rette det, men det bliver altså ikke lige nu!
Den sidste tid har været SÅ stressende. Jeg er begyndt på noget nyt, nemlig at oversætte hjemmeside fra engelsk til dansk, og det har givet en del arbejde i den senere tid. Nu ser det heldigvis ud til at blive lidt roligere igen. :-)
Ikke nok med det så har Bassemanden været syg. En eller anden virus der åbenbart er i omløb og som smitter samtlige på dens vej. Han har været pjevset og meget træt af det hele, det er der ingen tvivl om. Og nu er han også begyndt at få mareridt, stakkels barn. Så de sidste nætter har været lidt hårde, da han er kommet ind i min seng omkring kl. 4, og ikke just har været indstillet på at skulle ligge stille hele vejen igennem. Så lidt over 5 har jeg puttet ham ind i hans egen seng igen, og så har han sovet til Far Ulrik har vækket ham om morgenen, når de har skullet i vuggestuen. Føler mig som den usleste mor, der ikke en gang har haft mulighed for at køre min søn i vuggestuen, men jeg har jo selv været på fra kl. 9, så det vil kræve at vi skulle afsted samtidig som han kører med Ulrik nu.
Ellers er der gang i en masse aktiviteter her.
Jeg har købt et par nye bøget (eller nok egentlig mere end et par, men hvem tæller). Der er stort set alle genre fra krimi (den nye Anna Grue - Judaskysset, div. Kathy Reichs om Temperece - var kommet meget bagud), til romaner (Drageløberen er kommet i min samling nu), til faglitteratur til studiet (en kæmpe stor matematikbog og en lidt mindre matematikbog), til flere krimiere (så er der jo Patricia Cornwell som jeg også var kommet bagud med i min samling, og en ny forfatter jeg ikke umiddelbart har hørt om, men som bogdamen sagde var god - og nu kan jeg selvfølgelig heller ikke huske hvad hun hedder), og endnu flere (jeg har også fået min først Jan Guillou-bog i Hamilton-serien + nogle Jo Nesbø - så nu er jeg helt med der) og så lige et par romaner (fx Friday night knitting Club - som jeg var nødt til at købe på engelsk, for den kommer først på dansk til februar næste år - det kan jeg da ikke vente på! Og Susan Moody har jeg også forsøgt mig med), noget autentisk (bla. Blekingegadebanden 1 og 2 og en bog om Jack the Ripper) og slutteligt noget om børn og opdragelse - eller hvad man nu kan kalde det (en Sigrid Rise-bog om hvad børnene kan ca. hvornår og Jesper Juhls "Dit kompetente barn". Så der er rigeligt at gå i gang med på de mørke efterårs- og vinterdage, der nærmer sig lidt hurtigere end jeg bryder mig om at tænke på!
Strikketøj har jeg vidst også rigeligt af, jeg kan gå i gang med. Er ved at strikke en mønstret bluse til Ulrik. Den inkluderer i alt 6 farver, så jeg er MEGET spændt på, om jeg går kold på den på et tidspunkt, eller om det bliver ved med at være lige så sjovt som jeg synes det er lige nu! :-) Til de erfarne strikkere med litteraturen "i orden" er det en opskrift fra "Kreativ Strik" - den på side 22, i næsten de farver der er vist.
Så er der jo lige min Hanne Falkenberg bluse (Diva), som jeg desværre er gået i stå i, så jeg må have fat i en af de erfarne strikketøser næste gang vi ses, så jeg kan komme videre med den også.
Så er der selvfølgelig den sweater jeg startede på til min Lillebror, som jeg næsten er færdig med, men som nu driller rigtig meget - den må jeg vidst også have en hjælpende hånd til!
Og ellers er der alle de andre poser der ligger rundt omkring med hver deres opskrift/mønster og garn klar, til bare lige at gå i gang. Men det må blive når tid er.
Dog har jeg et mål - jeg skal have strikket mindst 2 bluser til Bertram inden jul! Så det skal også lige startes op.
Og som om det ikke er nok jeg har strikketøj liggende, så har jeg også sy-kit til en bamse og en gavejulekalender jeg skal have startet op på. Gavejulekalenderen skal faktisk være færdig senest den 1. dec. for ellers er der ingen gaver i år.
Det er vel egentlig heller ikke for tideligt at begynde at tænke på små gaver til Bertrams gavejulekalender .... så det skal vidst også lige skrives på To-do-listen over ting der skal startes op på!
Nå ... som I kan se har jeg rigeligt at se til ... og som om det ikke er nok, så har jeg også lige lidt her hjemme der skal styr på ...
Kontoret trænger til en gennemgribende oprydning, og der skal indkøbes nyt skrivebord og et BESTÅ-skab mere til hhv kontor og stue (jeg kan ikke holde ud at sidde ved spisebordet og arbejde længere og der er ikke plads til alle mine bøger i det opbevaring jeg har nu). Så jeg må nok hellere få fat i en af kammeraterne og høre om de evt. vil hjælp mig på en IKEA-tur. Der er ikke nogen grund til at spørge Ulrik, for så er jeg da 100% sikker på, at vi bliver skilt før jul.
Hmm ... bliver pludselig meget træt, nu hvor det er listet op hvad jeg egentlig skal have gjort ... så jeg må hellere gå i seng. Havde faktisk også lovet mig selv, at det skulle være før 23 i dag ... Så jeg vil have børstet tænder og kravle under dynen.
Knus knus herfra ...
PS: Jeg læser korrektur i løbet af torsdagen på det jeg har skrevet i aften, så jeg skal nok få rettet både stave-, slå-, komma- og grammatikfejl. Og hvis noget er forvirrende eller meningsforstyrrende så skal jeg også nok rette det, men det bliver altså ikke lige nu!
08 juli 2008
Hjemme igen ...
Så er vi tilbage i det Nordsjællandske.
Jeg vil ikke sige, at jeg er hjemvendt med glæde. Bertram har haft feber siden i går, og han har været et lille hængetræ, der bare har villet putte og ligge hos os. Så det har været superdejligt med flere "hænder" der gerne har villet putte. Ikke mindst så Ulrik og jeg også har haft mulighed for at lave noget andet ind i mellem.
Og så er jeg altså ikke særlig god til at sige "farvel" til mine forældre. Vil rigtig gerne have en aftale om hvornår vi ses igen, inden jeg (eller de) skal hjem. For så det ikke så uoverskueligt for mig. Men denne gang er det bare et "vi ses lige pludselig" der blev sagt. For vi ved ikke hvornår vi har råd til at komme der over igen, og de ved ikke hvornår de har tid i forhold til "projekt ombygning af hus". Men jeg håber da, at det bliver snart, for det er jo meget hyggeligt når vi er sammen.
Men nu er det så næste etape af ferien der går i gang. Vi skal i Grønnegårdsteatret i morgen, hvis altså vejret - og Bertram - tillader det. Vi skal der ind med Ulriks forældre og hans søster og hendes mand. Så vi bliver 6, og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi har dog aftalt, at hvis Bertram også er hængetræs-sløj i morgen, så bliver jeg hjemme. For det vil jeg ikke byde en barnepige. Men mon ikke han er frisk igen i morgen?
Torsdag skal Bertram med farmor og farfar i sommerhuset helt alene. Det betyder at Ulrik og jeg har en dag, en aften og en formiddag, hvor vi bare er os selv og hinanden. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Er sikker på, at vi alle 3 vil nyde det i fuldedrag.
Fredag kører vi så op i sommerhuset og er weekenden over. Det bliver også dejligt. Glæder mig rigtig meget til det. Ikke mindst til min årlige shoppetur i Tisvilde. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Som regel er det ikke særlig dyrt, men jeg får kigget på en masse sjove ting. Men i år er der nu en særlig butik jeg glæder mig rigtig meget til ... der er nemlig - i følge mine svigerforældre - åbnet en garnbutik der oppe. Glæder mig rigtig meget til at se hvad det er for en. :-)
Næste uge skal Bertram nogle timer i vuggestue hver dag, så han ikke glemmer hvad det vil sige. Og jeg skal have læst det sidste op til mine opgaver (pæd-psyk og AD), og have dem skrevet, for de skal afleveres senest den 1. august. Men der er vi lige kommet hjem fra Sardinien, så jeg vil MEGET gerne have skrevet og afleveret dem inden da.
Sardinien kalder fra torsdag den 24. juli til fredag den 1. august (dvs. vi lander kl. kvalme om natten - ca. kl. 3 - så det er jo natten til fredag den 1.). Det glæder vi os også rigtig meget til. Det skal nok blive godt at komme ned til sol og strand. Ikke at vi har haft noget at klage over her hjemme til nu, men det bliver nu også godt at komme helt væk fra både computer, mobiltelefoner og alt det andet der "fylder" i ens hverdag.
Og så er det altså ved at være hverdag igen. Ulrik skal starte den 5. august og så går det bare der ud af igen.
Jeg skal til eksamen de to sidste uger af august, og 1-2-3 så er mit studie også i gang igen på fuld tryk. Så det var jo næsten den sommer. :-)
Nå ... nu er der ro i børneværelset, så nu tror jeg også at jeg vil ind og have nogle timer på øjet. Man bliver jo lidt træt af at køre i bil (- eller det gør jeg i hvert fald).
*Vinke vinke*
Jeg vil ikke sige, at jeg er hjemvendt med glæde. Bertram har haft feber siden i går, og han har været et lille hængetræ, der bare har villet putte og ligge hos os. Så det har været superdejligt med flere "hænder" der gerne har villet putte. Ikke mindst så Ulrik og jeg også har haft mulighed for at lave noget andet ind i mellem.
Og så er jeg altså ikke særlig god til at sige "farvel" til mine forældre. Vil rigtig gerne have en aftale om hvornår vi ses igen, inden jeg (eller de) skal hjem. For så det ikke så uoverskueligt for mig. Men denne gang er det bare et "vi ses lige pludselig" der blev sagt. For vi ved ikke hvornår vi har råd til at komme der over igen, og de ved ikke hvornår de har tid i forhold til "projekt ombygning af hus". Men jeg håber da, at det bliver snart, for det er jo meget hyggeligt når vi er sammen.
Men nu er det så næste etape af ferien der går i gang. Vi skal i Grønnegårdsteatret i morgen, hvis altså vejret - og Bertram - tillader det. Vi skal der ind med Ulriks forældre og hans søster og hendes mand. Så vi bliver 6, og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi har dog aftalt, at hvis Bertram også er hængetræs-sløj i morgen, så bliver jeg hjemme. For det vil jeg ikke byde en barnepige. Men mon ikke han er frisk igen i morgen?
Torsdag skal Bertram med farmor og farfar i sommerhuset helt alene. Det betyder at Ulrik og jeg har en dag, en aften og en formiddag, hvor vi bare er os selv og hinanden. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Er sikker på, at vi alle 3 vil nyde det i fuldedrag.
Fredag kører vi så op i sommerhuset og er weekenden over. Det bliver også dejligt. Glæder mig rigtig meget til det. Ikke mindst til min årlige shoppetur i Tisvilde. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Som regel er det ikke særlig dyrt, men jeg får kigget på en masse sjove ting. Men i år er der nu en særlig butik jeg glæder mig rigtig meget til ... der er nemlig - i følge mine svigerforældre - åbnet en garnbutik der oppe. Glæder mig rigtig meget til at se hvad det er for en. :-)
Næste uge skal Bertram nogle timer i vuggestue hver dag, så han ikke glemmer hvad det vil sige. Og jeg skal have læst det sidste op til mine opgaver (pæd-psyk og AD), og have dem skrevet, for de skal afleveres senest den 1. august. Men der er vi lige kommet hjem fra Sardinien, så jeg vil MEGET gerne have skrevet og afleveret dem inden da.
Sardinien kalder fra torsdag den 24. juli til fredag den 1. august (dvs. vi lander kl. kvalme om natten - ca. kl. 3 - så det er jo natten til fredag den 1.). Det glæder vi os også rigtig meget til. Det skal nok blive godt at komme ned til sol og strand. Ikke at vi har haft noget at klage over her hjemme til nu, men det bliver nu også godt at komme helt væk fra både computer, mobiltelefoner og alt det andet der "fylder" i ens hverdag.
Og så er det altså ved at være hverdag igen. Ulrik skal starte den 5. august og så går det bare der ud af igen.
Jeg skal til eksamen de to sidste uger af august, og 1-2-3 så er mit studie også i gang igen på fuld tryk. Så det var jo næsten den sommer. :-)
Nå ... nu er der ro i børneværelset, så nu tror jeg også at jeg vil ind og have nogle timer på øjet. Man bliver jo lidt træt af at køre i bil (- eller det gør jeg i hvert fald).
*Vinke vinke*
03 juli 2008
Juhuu ... så heldig man kan være ...
Vi har været på Fanø i dag, Ulrik og Jeg. Mine forældre syntes, at vi trængte til en kærestedag, uden Bertram, så vi tog færgen ved 11-tiden. Og kørte lidt rundt på øen.
Vi endte ved Kunstladen i Rindby. Hold da op en butik. Der var tøj, brugskunst, isenkram, nisser, broderi og garn, garn, garn og garn. Jeg blev helt kulret. Det var så fedt!
Der var også en hel del af Hanne Falkenbergs modeller, og jeg studerede det længe og intenst.
Da den søde "salgsdame" sagde til en kunde, at der var 25% rabat på ALT i dag, ja så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg købte en af de modeller jeg har kigget på rigtig længe. Nemlig Diva i tomato og fuchsia. Den skal være med Tomat i kraven og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Og som om det ikke var nok, at jeg fik 25% rabat på blusen, så fik jeg også en rundpind i størelsen og et net med GRATIS. Jeg følte mig altså som en rigtig heldig kartoffel.
Ellers blev det ikke rigtig til de store indkøb. For mens vi var i Kunstladen, mødte Ulrik en tidligere kollega, som inviterede på et glas cider i hans have. Så der sad vi og nød stilheden og freden, og nød livet og roen. Det var lige før det var helt meditativt. Jeg sad bare og nød livet. Og hold da op hvor jeg savnede at bo her i Vestjylland da jeg sad der. Det er sjældent, at jeg har den ro nogen steder, når jeg er på Sjælland. Men det er nok også fordi der altid er nogle forpligtigelser eller lign. Og hvis det var her vi boede, var der jo ingen garanti for, at der ville være den samme ro over tingene. Så mon ikke jeg bare skal være glad for at være hvor jeg er?
Her i eftermiddag og i aften har jeg været ved frisøren. Jeg har fået flere krøller, og har fået farvet håret op igen. Det er blevet mørkebrunt og ORANGE! Det ser super fedt ud! Det er tæske lækkert. Glæder mig rigtig meget til at vise mig frem på Sjælland.
Nå ... jeg vil hoppe i seng ... der er jo ingen der ved hvad der sker i morgen.
Vi endte ved Kunstladen i Rindby. Hold da op en butik. Der var tøj, brugskunst, isenkram, nisser, broderi og garn, garn, garn og garn. Jeg blev helt kulret. Det var så fedt!
Der var også en hel del af Hanne Falkenbergs modeller, og jeg studerede det længe og intenst.
Da den søde "salgsdame" sagde til en kunde, at der var 25% rabat på ALT i dag, ja så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg købte en af de modeller jeg har kigget på rigtig længe. Nemlig Diva i tomato og fuchsia. Den skal være med Tomat i kraven og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Og som om det ikke var nok, at jeg fik 25% rabat på blusen, så fik jeg også en rundpind i størelsen og et net med GRATIS. Jeg følte mig altså som en rigtig heldig kartoffel.
Ellers blev det ikke rigtig til de store indkøb. For mens vi var i Kunstladen, mødte Ulrik en tidligere kollega, som inviterede på et glas cider i hans have. Så der sad vi og nød stilheden og freden, og nød livet og roen. Det var lige før det var helt meditativt. Jeg sad bare og nød livet. Og hold da op hvor jeg savnede at bo her i Vestjylland da jeg sad der. Det er sjældent, at jeg har den ro nogen steder, når jeg er på Sjælland. Men det er nok også fordi der altid er nogle forpligtigelser eller lign. Og hvis det var her vi boede, var der jo ingen garanti for, at der ville være den samme ro over tingene. Så mon ikke jeg bare skal være glad for at være hvor jeg er?
Her i eftermiddag og i aften har jeg været ved frisøren. Jeg har fået flere krøller, og har fået farvet håret op igen. Det er blevet mørkebrunt og ORANGE! Det ser super fedt ud! Det er tæske lækkert. Glæder mig rigtig meget til at vise mig frem på Sjælland.
Nå ... jeg vil hoppe i seng ... der er jo ingen der ved hvad der sker i morgen.
17 maj 2008
De kære børn ...
... både de store og de små.
Vi har besøg af en kammerat og hans to piger.
De er nogle dejlige unger, men Bertram er altså ikke så god til at dele endnu. Legen skal helst være på hans præmisser og helst må de kun lege med det han synes det er ok de leger med.
Jeg prøver at lære ham, at de gerne må lege med hans legetøj, og at han ikke skal rive det fra dem, når de sidder med det. Men af en eller anden grund er Bertrams far, altså ikke helt så konsekvent som mig. Han synes det er Bertrams legetøj, og derfor må han også "bestemme" hvem der skal lege med det.
Jeg er IKKE enig. Det er Bertrams legetøj ja, men så længe de andre leger stille og roligt med det, så burde det altså være sådan at man kan komme her og lege, uden at man skal have "lov" af Bertram/Ulrik først. Er det mig der er helt gal på den?? Eller har jeg bare lidt ret i det jeg siger/skriver?
Nå det var bare et lille pip fra mig ..
Vi har besøg af en kammerat og hans to piger.
De er nogle dejlige unger, men Bertram er altså ikke så god til at dele endnu. Legen skal helst være på hans præmisser og helst må de kun lege med det han synes det er ok de leger med.
Jeg prøver at lære ham, at de gerne må lege med hans legetøj, og at han ikke skal rive det fra dem, når de sidder med det. Men af en eller anden grund er Bertrams far, altså ikke helt så konsekvent som mig. Han synes det er Bertrams legetøj, og derfor må han også "bestemme" hvem der skal lege med det.
Jeg er IKKE enig. Det er Bertrams legetøj ja, men så længe de andre leger stille og roligt med det, så burde det altså være sådan at man kan komme her og lege, uden at man skal have "lov" af Bertram/Ulrik først. Er det mig der er helt gal på den?? Eller har jeg bare lidt ret i det jeg siger/skriver?
Nå det var bare et lille pip fra mig ..
08 maj 2008
Kan man det???
Det jeg tænker på her er om det er muligt at lave et blogindlæg, som indeholder alle mine bøger. Både de faglige, de sjove, strikkebøgerne, krimieren og alle de andre.
I princippet kan læserne jo bare springe den over, hvis de ikke synes det er interessant at vide hvad jeg har ... omvendt giver det mig en unik mulighed for at holde styr på mine bøger. Både dem jeg har her hjemme og dem der er udlånt til andre.
Tror min konklusion bliver, at det kan man godt ...
Nu vil jeg servere noget mad for min lillemand ... Den store er på skolen endnu ...
Hej hej ....
I princippet kan læserne jo bare springe den over, hvis de ikke synes det er interessant at vide hvad jeg har ... omvendt giver det mig en unik mulighed for at holde styr på mine bøger. Både dem jeg har her hjemme og dem der er udlånt til andre.
Tror min konklusion bliver, at det kan man godt ...
Nu vil jeg servere noget mad for min lillemand ... Den store er på skolen endnu ...
Hej hej ....
Abonner på:
Opslag (Atom)