I dag spurgte en af mine meget nære og gode venner mig, hvorfor jeg egentlig har en blog. Jeg må erkenden at mit svar var temmelig famlende og ikke hverken entydigt eller klart. For hvorfor har jeg egentlig det??
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jamen, så får du lige en lille hilsen herfra.
Nu du ligger under dynen - så har du jo taget din bærbare med???? så du kan skrive lidt. Når man ligger der kan historierne godt begynde.
Jeg er glad for, at jeg fandt dig, og faktisk ikke kun det, men også at jeg fandt din blog. Den er livsbekræftende netop fordi den handler om alt mellem himmel og jord. Udgangspunktet er naturligvis dig, dit liv og di hverdag. Men søde dejlige Joan. Mange kvinders liv ligner dit. Vi tumler med det samme. Netop derfor er din blog skøn, og det er herligt at du har overskud til at dele. Der er ingen tabuer og intet der er for stort eller småt i din blog. Alt har sin gyldighed, og det er det, der gør at jeg er glad for at jeg fandt dig - og din blog.
Stort varmt kram fra Camilla
Gode tanker Joan - jeg har tit tænkt på at for mange kvinder er bloggeriet - en rigtig god kommunikationsform: personlig, reflekterende, informerende og nærværende og derfor er der ligeså mange der læser med på bloggene som netop får den oplevelse som indsigt i et andet kvindeliv kan give... så fortsæt du bare, det kan jo være at din blog ændre sig i takt med at du lever dit liv:-)
Også en hilsen herfra, hvorfor har man en blog ? er det ikke netop for at møde " nye" tanker, meninger og indimellem få et godt råd eller et " spark" bagi.... det er ihvertfald det jeg har oplevet med min blog ... Og så er det jo hyggeligt og inspirerende også.
God dag til dig
Send en kommentar