Om at gå i seng (til tiden)!

I den seneste tid er Bertram stået MEGET tidligt op om morgenen.
Så tidligt, at jeg næsten ikke har kunnet hænge sammen om dagen, hvis ikke jeg fik en middagssøvn på et par timer.

De senste par aftener har jeg dog delvist selv været skyld i, at jeg ikke kunne komme op, og ikke har kunnet holde mig vågen igennem dagen, for jeg har nærmest ikke kunne komme i seng.
Det er som om, at jeg bare ikke kan finde ud af det. Jeg sidder og stirrer ud i luften, surfer rundt på nettet eller sidder og glor på et eller andet intetsigende tv-program. Hvorfor?? Jeg ved det faktisk ikke helt selv. Det er som om, at jeg bare ikke kan tage mig sammen. Som om der er noget andet der trækker den modsatte vej. Hvad det er har jeg ikke den fjerneste ide om, så de næste dage, hvor Bertram er hos sin far, skal bruges på at tænke. Der skal tænkes over hvad det er der gør, at jeg ikke har lyst til at blive fanget af søvnen.

Men indtil da må jeg overleve så godt jeg kan med manglende søvn og dårlige tv-programmer her midt om natten. Håber dog, at der meget hurtigt kommer noget klarhed over tingene, for at gå rundt i zombie-tilstand det meste af dagen det er altså ikke anbefalelsesværdigt. Hverken for mig eller for nogen som helst anden i min omgangskreds!

Så nu må jeg vidst hellere kravle under dynen og så håbe på, at der står 6 eller 7 forrest på vækkeurets tal når Bertram vågner lige om straks.