Et år er gået og meget er sket ....

Nu er det simpelthen et år siden jeg blev singlemor.
Der har været en "kæreste" inde over i en kort periode, nye venskaber er bygget op, og et par flytninger er det også blevet til.

Sidder nu i Esbjerg - har faktisk snart boet hver ovre i 3 måneder - og jeg nyder at være her. Jeg synes tiden er gået fantastisk stærkt, og jeg elsker alle de muligheder jeg har lige udenfor min dør. :o)

Det bliver heller ikke ringe af, at jeg har fået mig en sød og dejlig ven. Han har været virkelig fantastisk i hele forløbet. Han har været der når dagene er blevet alt for grå, men han har også været der når det hele har været dejligt og rart. Han har hjulpet mig med at komme på plads i lejligheden, og når jeg kl. 21 en lørdag aften finder på, at nu skal der da lige byttes rundt på spisestue og stue, ja så gør han det bare. Altså hjælper med det. Fedt med et menneske, der ikke bare ryster på hovedet og siger "klar dig selv", når man får skøre ideer på skøre tidspunkter. :o)
At han også er nem at snakke med, og faktisk lytter og husker hvad man siger (i modsætning til mig i dag *GG*), ja så er kan man da ikke ønske sig mere?! Tak fordi du er blevet en del af mit liv søde Mikkel, du betyder mere for mig end jeg tror du aner. <3

Ellers så er har jeg travlt med mange ting. Jeg er ved at være der, hvor jeg rigtig gerne vil være helt færdig med lejligheden. Og jeg kæmper virkelig for det. Nogle ting er bare ikke klar endnu, og nogle ting mangler at blive købt, så jeg venter med længsel. Men at jeg fik byttet rundt på de to rum i dag, tror jeg helt bestemt bliver rigtig rigtig dejligt.
Så er det så bare skabene til soveværelset der mangler, og heldige mig har fået lov at arve et skrivebord, så det behøver jeg ikke at tænke på at skulle købe nyt af lige med det samme.

Har faktisk så mange ting at fortælle, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, så måske skal jeg bare lade dem ligge til jeg har fået sovet lidt, og så tage det op igen der?? Det ville sikkert også være meget praktisk, at jeg fik lidt søvn inden dagen blev alt for gammel. Rigtigt ... jeg har ikke sovet endnu og klokken er næsten 8 søndag morgen. Kom vidst til at sove lidt for længe i går lørdag. Men det var jo så hyggeligt at ligge der i sengen. ;o)

Inden jeg slutter skal jeg måske lige fortælle, at Bertram er hos sin far og skal være der til lørdag, så det fortæller jo sikkert også noget om, hvorfor rastløsheden har sat ind?! Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg glæder mig til han kommer hjem. Håber jeg kan finde på noget sjovt vi kan lave, selvom der nok er en rimelig god sandsynlighed for, at han bare skal puttes til at sove til middag, når han ankommer til Esbjerg. Men derefter må jeg kunne finde på noget. Måske skulle jeg hører om der er nogen der vil med i Esbjerg Legeland om søndagen ... det kunne jo være vi kunne tage afsted nogle stykker. Det er jo altid lidt sjovere at lave den slags, når der er legekammerater med. :o)

Nå ... nu må jeg hellere få lidt søvn i øjnene, det er jo ikke nemt at vide hvornår mor ringer og siger, at de gerne vil komme med skrivebordet. Håber dog ikke det bliver alt for tidligt. Hold da op hvor er jeg bare klar til at det her snart skal være færdigt.

Nok for nu ... ellers ender det bare med, at jeg får skrevet en masse vrøvl ... skriver mere når der er tid og overskud igen. Og noget nyt at fortælle om.

Hej hej .....

En opdatering på godt og ondt ...

Så er det vidst blevet tid for en opdatering af hvad der foregår i vores liv.

Bertram og jeg er jo blevet jyder igen. Vi flyttede den 15. juli, og har fået en superdejlig lejlighed. Vi har fået indrettet os godt, og er glade for vores nye liv. Vi har fået masser af plads, og vi kan begge være der uden at genere hinanden. Lejligheden er lys og rar, og når nu jeg finder et pengetræ, så kan vi også få købt de sidste ting, der gør, at lejligheden kan blive færdigindrettet. Indtil da, må vi nøjes med det der nu er.

Vi er begge faldet godt til. Bertram er startet i børnehave (http://www.boerneneskontor.dk/) i fredags, og er superglad for det. Han var alene nogle timer i går, og det var bare gået så godt. Han havde været glad, havde leget, spist og sovet, så det var rigtig dejligt at komme ned til. Han er allerede tryg ved de voksne, og er begyndt at rende et par af pigerne i numsen. Så han starter tidligt den lille fyr.

Jeg skal starte i skole næste uge. Jeg glæder mig, og håber virkelig, at jeg kan få det til at hænge sammen. Jeg savner at møde nogle voksne mennesker, og at få lidt indhold ind i min hverdag igen, der handler om noget andet end at være mor. Jeg glæder mig til at være Joan, som læser til folkeskolelærer, i stedet for Joan som er mor til Bertram. :o)

Det eneste jeg mangler rigtig meget her ovre er min strikkecafé. Det er der ikke rigtig noget af, eller også har jeg ikke formået at finde det endnu. Men det kan jo være det kommer, og ellers må jeg jo efterlyse nogle strikkeglade tøser i avisen eller lign.

Men ... for der er jo næsten altid et men ... til gengæld så går det ikke så godt med relationen til Bertrams far. Vi har allerede været igennem en temmelig barsk omgang med Statsforvaltning, klager og endnu flere klager.

Kort fortalt, så har han indgivet en sag til Statsforvaltningen med henblik på at få Bertrams bopæl. Så den 10. juli var vi i Statsforvaltningen for at få behandlet en anmodning om midlertidig bopæl. Bertrams far syntes han skulle have den også. Han havde indledt sagen med et temmeligt hårdt brev fra hans advokat, hvor jeg blev gjort til en dårlig mor og psykisk uligevægtig.
Han tabte dog sagen om midlertidigt bopæl. Så han klagede over afgørelsen. Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at genoptage sagen, så de sendte klagen videre i Familiestyrelsen, som også afviste hans klage. Så nu ligger beslutningen et eller andet sted i Retten i Esbjerg, og vi går og venter på en indkaldelse.
Det er selvfølgelig hårdt at vide, at man har en retssag forude, men jeg prøver at lade være med at blive påvirket af det i hverdagen. Nogle dage med større held end andre. :-/

Nå ... men det var vel egentlig alt jeg havde at sige for nu ... må blive lidt bedre til at opdatere løbende. Men mon ikke også det kommer, efterhånden som der begynder at komme lidt hverdag ind i billedet?

Ha' en dejlig onsdag!