Viser opslag med etiketten Dit og dat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dit og dat. Vis alle opslag

11 oktober 2009

Et år er gået og meget er sket ....

Nu er det simpelthen et år siden jeg blev singlemor.
Der har været en "kæreste" inde over i en kort periode, nye venskaber er bygget op, og et par flytninger er det også blevet til.

Sidder nu i Esbjerg - har faktisk snart boet hver ovre i 3 måneder - og jeg nyder at være her. Jeg synes tiden er gået fantastisk stærkt, og jeg elsker alle de muligheder jeg har lige udenfor min dør. :o)

Det bliver heller ikke ringe af, at jeg har fået mig en sød og dejlig ven. Han har været virkelig fantastisk i hele forløbet. Han har været der når dagene er blevet alt for grå, men han har også været der når det hele har været dejligt og rart. Han har hjulpet mig med at komme på plads i lejligheden, og når jeg kl. 21 en lørdag aften finder på, at nu skal der da lige byttes rundt på spisestue og stue, ja så gør han det bare. Altså hjælper med det. Fedt med et menneske, der ikke bare ryster på hovedet og siger "klar dig selv", når man får skøre ideer på skøre tidspunkter. :o)
At han også er nem at snakke med, og faktisk lytter og husker hvad man siger (i modsætning til mig i dag *GG*), ja så er kan man da ikke ønske sig mere?! Tak fordi du er blevet en del af mit liv søde Mikkel, du betyder mere for mig end jeg tror du aner. <3

Ellers så er har jeg travlt med mange ting. Jeg er ved at være der, hvor jeg rigtig gerne vil være helt færdig med lejligheden. Og jeg kæmper virkelig for det. Nogle ting er bare ikke klar endnu, og nogle ting mangler at blive købt, så jeg venter med længsel. Men at jeg fik byttet rundt på de to rum i dag, tror jeg helt bestemt bliver rigtig rigtig dejligt.
Så er det så bare skabene til soveværelset der mangler, og heldige mig har fået lov at arve et skrivebord, så det behøver jeg ikke at tænke på at skulle købe nyt af lige med det samme.

Har faktisk så mange ting at fortælle, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, så måske skal jeg bare lade dem ligge til jeg har fået sovet lidt, og så tage det op igen der?? Det ville sikkert også være meget praktisk, at jeg fik lidt søvn inden dagen blev alt for gammel. Rigtigt ... jeg har ikke sovet endnu og klokken er næsten 8 søndag morgen. Kom vidst til at sove lidt for længe i går lørdag. Men det var jo så hyggeligt at ligge der i sengen. ;o)

Inden jeg slutter skal jeg måske lige fortælle, at Bertram er hos sin far og skal være der til lørdag, så det fortæller jo sikkert også noget om, hvorfor rastløsheden har sat ind?! Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg glæder mig til han kommer hjem. Håber jeg kan finde på noget sjovt vi kan lave, selvom der nok er en rimelig god sandsynlighed for, at han bare skal puttes til at sove til middag, når han ankommer til Esbjerg. Men derefter må jeg kunne finde på noget. Måske skulle jeg hører om der er nogen der vil med i Esbjerg Legeland om søndagen ... det kunne jo være vi kunne tage afsted nogle stykker. Det er jo altid lidt sjovere at lave den slags, når der er legekammerater med. :o)

Nå ... nu må jeg hellere få lidt søvn i øjnene, det er jo ikke nemt at vide hvornår mor ringer og siger, at de gerne vil komme med skrivebordet. Håber dog ikke det bliver alt for tidligt. Hold da op hvor er jeg bare klar til at det her snart skal være færdigt.

Nok for nu ... ellers ender det bare med, at jeg får skrevet en masse vrøvl ... skriver mere når der er tid og overskud igen. Og noget nyt at fortælle om.

Hej hej .....

26 august 2009

En opdatering på godt og ondt ...

Så er det vidst blevet tid for en opdatering af hvad der foregår i vores liv.

Bertram og jeg er jo blevet jyder igen. Vi flyttede den 15. juli, og har fået en superdejlig lejlighed. Vi har fået indrettet os godt, og er glade for vores nye liv. Vi har fået masser af plads, og vi kan begge være der uden at genere hinanden. Lejligheden er lys og rar, og når nu jeg finder et pengetræ, så kan vi også få købt de sidste ting, der gør, at lejligheden kan blive færdigindrettet. Indtil da, må vi nøjes med det der nu er.

Vi er begge faldet godt til. Bertram er startet i børnehave (http://www.boerneneskontor.dk/) i fredags, og er superglad for det. Han var alene nogle timer i går, og det var bare gået så godt. Han havde været glad, havde leget, spist og sovet, så det var rigtig dejligt at komme ned til. Han er allerede tryg ved de voksne, og er begyndt at rende et par af pigerne i numsen. Så han starter tidligt den lille fyr.

Jeg skal starte i skole næste uge. Jeg glæder mig, og håber virkelig, at jeg kan få det til at hænge sammen. Jeg savner at møde nogle voksne mennesker, og at få lidt indhold ind i min hverdag igen, der handler om noget andet end at være mor. Jeg glæder mig til at være Joan, som læser til folkeskolelærer, i stedet for Joan som er mor til Bertram. :o)

Det eneste jeg mangler rigtig meget her ovre er min strikkecafé. Det er der ikke rigtig noget af, eller også har jeg ikke formået at finde det endnu. Men det kan jo være det kommer, og ellers må jeg jo efterlyse nogle strikkeglade tøser i avisen eller lign.

Men ... for der er jo næsten altid et men ... til gengæld så går det ikke så godt med relationen til Bertrams far. Vi har allerede været igennem en temmelig barsk omgang med Statsforvaltning, klager og endnu flere klager.

Kort fortalt, så har han indgivet en sag til Statsforvaltningen med henblik på at få Bertrams bopæl. Så den 10. juli var vi i Statsforvaltningen for at få behandlet en anmodning om midlertidig bopæl. Bertrams far syntes han skulle have den også. Han havde indledt sagen med et temmeligt hårdt brev fra hans advokat, hvor jeg blev gjort til en dårlig mor og psykisk uligevægtig.
Han tabte dog sagen om midlertidigt bopæl. Så han klagede over afgørelsen. Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at genoptage sagen, så de sendte klagen videre i Familiestyrelsen, som også afviste hans klage. Så nu ligger beslutningen et eller andet sted i Retten i Esbjerg, og vi går og venter på en indkaldelse.
Det er selvfølgelig hårdt at vide, at man har en retssag forude, men jeg prøver at lade være med at blive påvirket af det i hverdagen. Nogle dage med større held end andre. :-/

Nå ... men det var vel egentlig alt jeg havde at sige for nu ... må blive lidt bedre til at opdatere løbende. Men mon ikke også det kommer, efterhånden som der begynder at komme lidt hverdag ind i billedet?

Ha' en dejlig onsdag!

02 maj 2009

Så gik der så en måned igen ...

Hmm ... og det er bestemt ikke med min gode vilje, men jeg har ikke rigtig haft overskud til at skrive. Har faktisk ikke rigtig haft overskud til noget som helst, tvært i mod.

Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!

Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.

Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....

Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.

Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.

01 april 2009

Om at gå i seng (til tiden)!

I den seneste tid er Bertram stået MEGET tidligt op om morgenen.
Så tidligt, at jeg næsten ikke har kunnet hænge sammen om dagen, hvis ikke jeg fik en middagssøvn på et par timer.

De senste par aftener har jeg dog delvist selv været skyld i, at jeg ikke kunne komme op, og ikke har kunnet holde mig vågen igennem dagen, for jeg har nærmest ikke kunne komme i seng.
Det er som om, at jeg bare ikke kan finde ud af det. Jeg sidder og stirrer ud i luften, surfer rundt på nettet eller sidder og glor på et eller andet intetsigende tv-program. Hvorfor?? Jeg ved det faktisk ikke helt selv. Det er som om, at jeg bare ikke kan tage mig sammen. Som om der er noget andet der trækker den modsatte vej. Hvad det er har jeg ikke den fjerneste ide om, så de næste dage, hvor Bertram er hos sin far, skal bruges på at tænke. Der skal tænkes over hvad det er der gør, at jeg ikke har lyst til at blive fanget af søvnen.

Men indtil da må jeg overleve så godt jeg kan med manglende søvn og dårlige tv-programmer her midt om natten. Håber dog, at der meget hurtigt kommer noget klarhed over tingene, for at gå rundt i zombie-tilstand det meste af dagen det er altså ikke anbefalelsesværdigt. Hverken for mig eller for nogen som helst anden i min omgangskreds!

Så nu må jeg vidst hellere kravle under dynen og så håbe på, at der står 6 eller 7 forrest på vækkeurets tal når Bertram vågner lige om straks.

16 marts 2009

Hvorfor har jeg egentlig en blog??

I dag spurgte en af mine meget nære og gode venner mig, hvorfor jeg egentlig har en blog. Jeg må erkenden at mit svar var temmelig famlende og ikke hverken entydigt eller klart. For hvorfor har jeg egentlig det??

Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??

Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.

Eller handler det om at være "med på moden"?

Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.

Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.

Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!

Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.

14 marts 2009

En stille lørdag aften ...

Efter et par måneder, hvor der har været booket fuldstændig op hver eneste weekend, har jeg nu de sidste to uger været alene. I sidste weekend helt alene, og i denne her alene med Lille B.

Denne weekend er jeg gået i møde med blandet humør. Egentlig kan jeg jo godt lide at være alene, men jeg kan på den anden side også godt lide at have gæster. Så jeg har været lidt blandet.
Jeg har ikke haft de store planer, og jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville planlægge noget.
Nu sidder jeg så her med computeren på skøddet og skriver. Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil fortælle. Men jeg sidder her alligevel. Er splittet mellem et ok humør og et super dårligt humør.

Bertram har ikke været verdens nemmeste dreng i dag. Han stod alt alt for tidligt op i morges (kl. 5:30) og han har derfor været pylret og træt. Kl. 10 faldt han i søvn ved mig, og det endte med, at vi begge sov et par timer. Da han stod op igen var han glad og tilpas. Men efterhånden som eftermiddagen gik, blev han træt igen, og deraf også mere sprød. At mit humør så heller ikke har været verdens bedste, har jo nok ikke hjulpet på sagerne.

Men nu sover han, og jeg sidder og overvejer, om jeg skal blive oppe til kl. 22 - og dermed også se næste afsnit af CSI - CSI New York - eller om jeg skal gå i seng nu når CSI Miami er slut kl. 21, og så nøjes med at se den.
Men en ting er helt sikkert, når jeg er færdig med at skrive det her indlæg, så har jeg noget strikketøj der skal strikkes på, for jeg vil rigtig gerne have det færdig.

Går jeg i seng kl. 21, tror jeg også der kan blive mulighed for en times læsning. Er ved at læse "Hvem er jeg?" af Sophie Kinsella. Og den er altså ok god ... faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at læse de sidste 100 sider, for så er den jo færdig. Omvendt vil jeg rigtig gerne se hvad der sker, så mon ikke jeg bare skal tage mig sammen, og få det gjort?! Har jo også ca. 30 andre bøger på hylderne, som jeg ikke har læst endnu.

Nå ... må vidst hellere begynde at afslutte der her indlæg. Ved godt at det ikke har været det mest informative, men det har da givet lidt luft at få den den skrevet.

Men der skal da lige en lille hilsen med her til Karen-Ditte og Lisbeth. Jeg er glad for at I læser med igen, og jeg glæder mig til at opdatere jer meget mere den kommende tid. Og Lisbeth, faktisk har du fat i noget der er mere rigtigt end du aner - er igang med at skrive. Om det bliver en bog eller om det bliver noget bare for mig, det er ikke til at vide, men skrevet det bliver der.

Nok for nu ... håber det har givet lidt mening det jeg har skrevet!

07 marts 2009

En update ...

Så fik jeg endelig taget mig sammen. Nu skal der skrives på bloggen!

Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.

Men nu skal det være ...

Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.

Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)

I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.

Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.

Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)

Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.

Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.

Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.

Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)

Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)

25 september 2008

I'm in looovveee ....

I en taske ... og dem der kender mig ved, at det er der ikke noget sært eller noget nyt i.

Tasken hedder "The Knitters Satchel - deep red" og er fra Jordana Paige ... den kan ses her: http://nusseognoerkle.dk/product_info.php?products_id=748 ... der er SÅ fed og et must have for mig! Jeg må lige finde en der har lyst til at give mig den ... men jeg har jo stadig ikke fået fødselsdagsgave af Ulrik, så det kan jo være der kunne komme et tilskud der. :-)

Nå ... skulle bare have det ud i verdenen ... og det er det så kommet. :o)

24 september 2008

Tanker, ideer og alt det andet!

Så blev der endelig tid til et blogindlæg igen.

Den sidste tid har været SÅ stressende. Jeg er begyndt på noget nyt, nemlig at oversætte hjemmeside fra engelsk til dansk, og det har givet en del arbejde i den senere tid. Nu ser det heldigvis ud til at blive lidt roligere igen. :-)

Ikke nok med det så har Bassemanden været syg. En eller anden virus der åbenbart er i omløb og som smitter samtlige på dens vej. Han har været pjevset og meget træt af det hele, det er der ingen tvivl om. Og nu er han også begyndt at få mareridt, stakkels barn. Så de sidste nætter har været lidt hårde, da han er kommet ind i min seng omkring kl. 4, og ikke just har været indstillet på at skulle ligge stille hele vejen igennem. Så lidt over 5 har jeg puttet ham ind i hans egen seng igen, og så har han sovet til Far Ulrik har vækket ham om morgenen, når de har skullet i vuggestuen. Føler mig som den usleste mor, der ikke en gang har haft mulighed for at køre min søn i vuggestuen, men jeg har jo selv været på fra kl. 9, så det vil kræve at vi skulle afsted samtidig som han kører med Ulrik nu.

Ellers er der gang i en masse aktiviteter her.
Jeg har købt et par nye bøget (eller nok egentlig mere end et par, men hvem tæller). Der er stort set alle genre fra krimi (den nye Anna Grue - Judaskysset, div. Kathy Reichs om Temperece - var kommet meget bagud), til romaner (Drageløberen er kommet i min samling nu), til faglitteratur til studiet (en kæmpe stor matematikbog og en lidt mindre matematikbog), til flere krimiere (så er der jo Patricia Cornwell som jeg også var kommet bagud med i min samling, og en ny forfatter jeg ikke umiddelbart har hørt om, men som bogdamen sagde var god - og nu kan jeg selvfølgelig heller ikke huske hvad hun hedder), og endnu flere (jeg har også fået min først Jan Guillou-bog i Hamilton-serien + nogle Jo Nesbø - så nu er jeg helt med der) og så lige et par romaner (fx Friday night knitting Club - som jeg var nødt til at købe på engelsk, for den kommer først på dansk til februar næste år - det kan jeg da ikke vente på! Og Susan Moody har jeg også forsøgt mig med), noget autentisk (bla. Blekingegadebanden 1 og 2 og en bog om Jack the Ripper) og slutteligt noget om børn og opdragelse - eller hvad man nu kan kalde det (en Sigrid Rise-bog om hvad børnene kan ca. hvornår og Jesper Juhls "Dit kompetente barn". Så der er rigeligt at gå i gang med på de mørke efterårs- og vinterdage, der nærmer sig lidt hurtigere end jeg bryder mig om at tænke på!

Strikketøj har jeg vidst også rigeligt af, jeg kan gå i gang med. Er ved at strikke en mønstret bluse til Ulrik. Den inkluderer i alt 6 farver, så jeg er MEGET spændt på, om jeg går kold på den på et tidspunkt, eller om det bliver ved med at være lige så sjovt som jeg synes det er lige nu! :-) Til de erfarne strikkere med litteraturen "i orden" er det en opskrift fra "Kreativ Strik" - den på side 22, i næsten de farver der er vist.
Så er der jo lige min Hanne Falkenberg bluse (Diva), som jeg desværre er gået i stå i, så jeg må have fat i en af de erfarne strikketøser næste gang vi ses, så jeg kan komme videre med den også.
Så er der selvfølgelig den sweater jeg startede på til min Lillebror, som jeg næsten er færdig med, men som nu driller rigtig meget - den må jeg vidst også have en hjælpende hånd til!
Og ellers er der alle de andre poser der ligger rundt omkring med hver deres opskrift/mønster og garn klar, til bare lige at gå i gang. Men det må blive når tid er.
Dog har jeg et mål - jeg skal have strikket mindst 2 bluser til Bertram inden jul! Så det skal også lige startes op.
Og som om det ikke er nok jeg har strikketøj liggende, så har jeg også sy-kit til en bamse og en gavejulekalender jeg skal have startet op på. Gavejulekalenderen skal faktisk være færdig senest den 1. dec. for ellers er der ingen gaver i år.

Det er vel egentlig heller ikke for tideligt at begynde at tænke på små gaver til Bertrams gavejulekalender .... så det skal vidst også lige skrives på To-do-listen over ting der skal startes op på!

Nå ... som I kan se har jeg rigeligt at se til ... og som om det ikke er nok, så har jeg også lige lidt her hjemme der skal styr på ...
Kontoret trænger til en gennemgribende oprydning, og der skal indkøbes nyt skrivebord og et BESTÅ-skab mere til hhv kontor og stue (jeg kan ikke holde ud at sidde ved spisebordet og arbejde længere og der er ikke plads til alle mine bøger i det opbevaring jeg har nu). Så jeg må nok hellere få fat i en af kammeraterne og høre om de evt. vil hjælp mig på en IKEA-tur. Der er ikke nogen grund til at spørge Ulrik, for så er jeg da 100% sikker på, at vi bliver skilt før jul.

Hmm ... bliver pludselig meget træt, nu hvor det er listet op hvad jeg egentlig skal have gjort ... så jeg må hellere gå i seng. Havde faktisk også lovet mig selv, at det skulle være før 23 i dag ... Så jeg vil have børstet tænder og kravle under dynen.

Knus knus herfra ...

PS: Jeg læser korrektur i løbet af torsdagen på det jeg har skrevet i aften, så jeg skal nok få rettet både stave-, slå-, komma- og grammatikfejl. Og hvis noget er forvirrende eller meningsforstyrrende så skal jeg også nok rette det, men det bliver altså ikke lige nu!

03 september 2008

I'm back ...

Så er jeg endelig tilbage.
Der er sket så meget de sidste måneder, og jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.
Men i slutningen af juli var vi en uge på Sardinien. Det var en rigtig dejlig tur. Vi havde super vejr hele ugen. Sol sol sol. Og det er en super smuk ø. Vi (svigermor) lejede en bil, og så kørte vi ellers rundt og så både den nordlige del af øen og den nordvestlige del af øen. Det var super smukt. Med klipper, azurblåt vand og andet godt. Jeg kan starte nu og fortsætte resten af aftenen og i morgen med, med at fortælle hvor dejlig jeg synes den ø er. Men desværre skal jeg også nå et par andre ting i aften. :o)
Men det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Sardinien. Men men men ... det er altså sidste gang jeg tager på flycamping. Det egner jeg mig altså ikke til. Men Sardinien fra et hotelværelse det er et must-do på min to-do-liste.

August måned er gået med at læse til eksamen i pædagogik og psykologi. Jeg var oppe i slutningen af august, og fik 4 og 2. Jeg var super glad for karakteren og er super glad for nu, at der er de færre eksamener tilbage.

Nu er skolen startet igen. Så igang vi går. Glæder mig meget til jeg skal have matematik for første gang i det nye år i morgen.

Mht. strikkeriet så går det også rigtig godt. Har strikket en bluse til moster Lotte, som desværre nok er blevet en lille smule for lille, men jeg må lige prøve at finde en løsning.
Lige nu er jeg i gang med den Hanne Falkenberg jeg købte på Fanø. Den er super lækker og jeg synes det er sjovt at strikke ud i et. Hendes opskrift er SÅ nem at følge, det er helt vildt. Man skal bare gøre som der står, så er blusen næsten strikket. :-)
Men nu må vi se hvor længe der går endnu. Ellers har jeg et par andre projekter i gang, men det kan I høre mere om når jeg er længere fremme.

Nå, nok for nu. Vil gerne nå at strikke lidt i aften, inden jeg skal i seng. Skal jo tideligt op i morgen.

Vinke vinke ...

08 juli 2008

Hjemme igen ...

Så er vi tilbage i det Nordsjællandske.

Jeg vil ikke sige, at jeg er hjemvendt med glæde. Bertram har haft feber siden i går, og han har været et lille hængetræ, der bare har villet putte og ligge hos os. Så det har været superdejligt med flere "hænder" der gerne har villet putte. Ikke mindst så Ulrik og jeg også har haft mulighed for at lave noget andet ind i mellem.
Og så er jeg altså ikke særlig god til at sige "farvel" til mine forældre. Vil rigtig gerne have en aftale om hvornår vi ses igen, inden jeg (eller de) skal hjem. For så det ikke så uoverskueligt for mig. Men denne gang er det bare et "vi ses lige pludselig" der blev sagt. For vi ved ikke hvornår vi har råd til at komme der over igen, og de ved ikke hvornår de har tid i forhold til "projekt ombygning af hus". Men jeg håber da, at det bliver snart, for det er jo meget hyggeligt når vi er sammen.

Men nu er det så næste etape af ferien der går i gang. Vi skal i Grønnegårdsteatret i morgen, hvis altså vejret - og Bertram - tillader det. Vi skal der ind med Ulriks forældre og hans søster og hendes mand. Så vi bliver 6, og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi har dog aftalt, at hvis Bertram også er hængetræs-sløj i morgen, så bliver jeg hjemme. For det vil jeg ikke byde en barnepige. Men mon ikke han er frisk igen i morgen?

Torsdag skal Bertram med farmor og farfar i sommerhuset helt alene. Det betyder at Ulrik og jeg har en dag, en aften og en formiddag, hvor vi bare er os selv og hinanden. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Er sikker på, at vi alle 3 vil nyde det i fuldedrag.
Fredag kører vi så op i sommerhuset og er weekenden over. Det bliver også dejligt. Glæder mig rigtig meget til det. Ikke mindst til min årlige shoppetur i Tisvilde. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Som regel er det ikke særlig dyrt, men jeg får kigget på en masse sjove ting. Men i år er der nu en særlig butik jeg glæder mig rigtig meget til ... der er nemlig - i følge mine svigerforældre - åbnet en garnbutik der oppe. Glæder mig rigtig meget til at se hvad det er for en. :-)
Næste uge skal Bertram nogle timer i vuggestue hver dag, så han ikke glemmer hvad det vil sige. Og jeg skal have læst det sidste op til mine opgaver (pæd-psyk og AD), og have dem skrevet, for de skal afleveres senest den 1. august. Men der er vi lige kommet hjem fra Sardinien, så jeg vil MEGET gerne have skrevet og afleveret dem inden da.
Sardinien kalder fra torsdag den 24. juli til fredag den 1. august (dvs. vi lander kl. kvalme om natten - ca. kl. 3 - så det er jo natten til fredag den 1.). Det glæder vi os også rigtig meget til. Det skal nok blive godt at komme ned til sol og strand. Ikke at vi har haft noget at klage over her hjemme til nu, men det bliver nu også godt at komme helt væk fra både computer, mobiltelefoner og alt det andet der "fylder" i ens hverdag.
Og så er det altså ved at være hverdag igen. Ulrik skal starte den 5. august og så går det bare der ud af igen.
Jeg skal til eksamen de to sidste uger af august, og 1-2-3 så er mit studie også i gang igen på fuld tryk. Så det var jo næsten den sommer. :-)

Nå ... nu er der ro i børneværelset, så nu tror jeg også at jeg vil ind og have nogle timer på øjet. Man bliver jo lidt træt af at køre i bil (- eller det gør jeg i hvert fald).

*Vinke vinke*

25 juni 2008

Nu igen ...

...
Nu er der igen gået alt for lang tid, siden jeg skrev sidst.
Jeg ved ikke rigtig hvad det er, jeg har haft så travlt med. Men den ene dag tager bare den anden, og pludselig er der gået 2 uger igen.

Forstår det altså ikke altid. :-)

Forrige lørdag var var vi nogle stykker (Karen-Ditte, Lisbeth, Mette og jeg), til strikkedag i Kunstindustri museets have. Det var Britta Wilfert der havde arrangeret, og det var super hyggeligt. Vi var en del mennesker, og alle havde hver deres strikketøj, i forskellig farve, figur og form. Det var nu sjovt at se. Mit projekt fik jeg dog ikke strikket særlig meget på, jeg opdagede en fejl, og så måtte jeg bruge en del tid på at pille op. Men nu er det færdigt, og det andet forstykke glider også fremad. :-)

Som sædvanlig har jeg mere end et strikketøj i gang. Tror jeg er oppe på 3 eller 4 lige nu.
Jeg har en trøje i dobbeltgarn, og en top fra Britta Wilfert. Så er der en alpacatop i dobbelgarn fra garnstudio, og en bluse til Bertram, hvor jeg har fået strikket ribben, en trøje til min svigerinde i alpaca (som jeg er sikker på er alt alt for stor), en vams af en sweater til min lillebror og som om det ikke var nok, så har jeg også en trøje fra Navia, som senere skal valkes. Så jeg mangler vidst ikke projekter, bare tid til at nå det hele. :-)
Nå, nu er det heldigvis snart sommerferie, og mon ikke nok der bliver tid til at strikke lidt hist og pist?

Ellers har jeg haft travlt med at komme i gang med at skrive opgave i almen didaktik og pædagogik og psykologi. Det glider dog ikke helt som jeg gerne vil. Af en eller anden grund kan jeg bare ikke komme ordentlig i sving. Men jeg må jo prøve mig frem. Håber dog at det skrider MEGET snart, så jeg ikke skal bruge hele min ferie på det! Tager i hvert fald bøgerne med over til mor og far, og satser på at få skrevet noget der.

Ellers har jeg holdt fødselsdag. Først for den nærmeste familie på min fødelsesdag. Så for hele familen udenom weekenden efter og her til sidst for de aller nærmeste af mine venner og veninder. Det har været temmelig indbringende, og jeg glæder mig til at få gang i alle de gode gaver.

Nå ... jeg må hellere komme i seng. Bertram har bare været vågen nogle gange pga mareridt, så jeg kunne lige så godt bruge tiden lidt fornuftigt, så jeg har strikket lidt, og nu har jeg så også fået skrevet et indlæg her.

09 juni 2008

Tiden flyver ...

... alt for hurtigt.

Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede er gået næsten 3 uger siden jeg skrev sidst. Tiden er bare fløjet afsted, og vi har virkelig haft travlt. Både sammen og hver for sig, har der været mere end rigeligt at se til.

Bertram er kommet på næsespray, øjendråber og astmamedicin. Høfeberen har angrebet ham mindst lige så hårdt som jeg er. Han tager det fantastisk, at han skal have det meste af ansigtet dækket af en maske, og er dygtig til næsesprayen. Men øjendråberne kan han godt undvære. Der er ingen tvivl om, at han synes de er dumme. Og efter jeg prøvede dem i går, kan jeg godt forstå ham. Av av av ... de svier helt ekstemt. Men vi klør på, og satser på at det hele er ovre igen om 1 måned, når pollensæsonen har lagt sig.

Ellers har jeg været syg (faktsik på en af mine fredede tirsdage), men det er der jo ikke noget nyt i, når pollene flyver i luften.

I weekenden var vi hos mine forældre. Vi holdt min fødselsdag for hele familen. Og jeg blev mægtig begavet, så det var jo dejligt.

Jeg kan faktisk ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal skrive, og hvad jeg ikke skal skrive, så måske skulle jeg bare slutte for nu, og så komme videre med dagens huskeliste i stedet?
Det må jeg vidst hellere *vinker*

17 maj 2008

De kære børn ...

... både de store og de små.

Vi har besøg af en kammerat og hans to piger.
De er nogle dejlige unger, men Bertram er altså ikke så god til at dele endnu. Legen skal helst være på hans præmisser og helst må de kun lege med det han synes det er ok de leger med.
Jeg prøver at lære ham, at de gerne må lege med hans legetøj, og at han ikke skal rive det fra dem, når de sidder med det. Men af en eller anden grund er Bertrams far, altså ikke helt så konsekvent som mig. Han synes det er Bertrams legetøj, og derfor må han også "bestemme" hvem der skal lege med det.
Jeg er IKKE enig. Det er Bertrams legetøj ja, men så længe de andre leger stille og roligt med det, så burde det altså være sådan at man kan komme her og lege, uden at man skal have "lov" af Bertram/Ulrik først. Er det mig der er helt gal på den?? Eller har jeg bare lidt ret i det jeg siger/skriver?

Nå det var bare et lille pip fra mig ..

05 maj 2008

Så kan man da heller ikke være mere uheldig ...

Vi er lige kommet hjem fra lægen.
Bertram havde fået nogle mærkelige sår på læben og kinden, og som om det ikke var nok, så var der også pletter på kroppen, og noget der lignede eksem.

Så nu har jeg officielt en søn med mellemørebetændelse, børnesår, skoldkopper og en eller anden virus der giver udslet. Juhu ... Troede faktisk vi havde fået vores portion af sygdom dette forår, men der tog jeg fejl. Så nu skal Bertram være hjemme fra vuggestuen i mindst to uger. Så nu skal der virkelig planlægges. For jeg skal jo læse til min eksamensopgave (som jeg jo fik udsat til august), og så har jeg også lige lidt arbejde der skal klares (pengene er jo meget gode), så Ulrik skal op og tale med sin afdelingsleder i morgen, om mulighederne for frihed i forbindelse med barns sygdom. Og farmor og farfar har lovet at hjælpe, og skulle det gå helt galt, så er der jo også Bedstemor og Bedstefar. Så vi må prøve at få det til at lykkes.

Det eneste jeg VIL med til de næste 2 uger er strikkehygge ved Strikketøsen og så strikkehygge hos mig (hvis de ellers har lyst til at deltage, nu hvor Bertram er syg). Og så har jeg sidst undervisningsgang på seminariet torsdag, og det vil jeg nu også gerne ud og have fuldt udbytte af.

Lidt af hvert fra mig for nu ... Skriver måske mere senere, hvis jeg ellers kan få lov til at få computeren med hjem fra svigerne. Ikke godt at være afhængig, når det er deres man låner.

01 maj 2008

Esbjerg here we come ...

Så har Bertram og jeg været i Esbjert lidt over et døgn.
Vi tog toget her over sammen med mor, og Bertram var en mønsterbaby. Han lagde sig til at sove, lige da vi var kommet ud af Hovedbanegården, og vågnede først præcis 2 timer senere, glad og tilfreds.

Han kom hjem til Bedstefar, og lige så snart Bedstefar havde sagt Hej, ville Bertram over til ham. Dejligt at se, at han kan huske dem, også selv om der er gået lidt mere end en måned denne gang.
Siden vi er kommet frem, har jeg stort set ikke fået lov til at være sammen med Bertram. Alle de andre vil jo også gerne tilbringe tid med ham, når vi nu endelig er her. Så han sover hos Bedstefar og Bedstemor. Fætter har leget med ham under næsten hele pokalkampen i dag (og det var alt hvad i hørte om den), og ellers har hhv. faster (min faster) og Bedsterne været dem der er mest interessante. Dejligt at han ikke er så morsyg, at det kun er mig der dur.

Planerne for weekenden er mange. Vi skal spartle, tapetsere, male og sætte lofter op i køkkenet. Samle køkkenelementer. Male min lillebrors entre. Og evt. sætte lofter op i stuen er hos mor og far. Vi skal nok få tiden til at gå! Og så skal jeg da også lige en tur ind og kigge i byen, når nu jeg er her. Det kunne jo være, at der var et eller andet jeg ikke kan undvære. H&M skal også lige have et besøg, for Bertrams bodystockings er ved at være for små, så der skal lige handles nogle nummeret større (tænk at han allerede er en str. 92).

Og hvis der så bliver lidt tid ind i mellem, har jeg lige noget Howard Gardner-materiale der skal læses igennem til min pæadagogik og psykolog-opgave. Så vil jeg da også gerne have strikket lidt. Og på toppen af det hele har jeg så også taget en ny bog med, som jeg da også gerne vil have begyndt på. Det er endnu en Jussi Adler-Olsen-bog og den hedder Alfabethuset. Jeg kender den ikke, men Washington-dekretet og Kvinden i buret, også af ham, var rigtig rigtig gode, så mon ikke også at denne her kan fange?
Jeg har indtil videre måttet ligge Spion for Gud fra mig. Der er alt for mange navne, og jeg kan simpelthen ikke finde rundt i dem lige for tiden!

Mht. strik er jeg lige blevet færdig med en babyjakke fra Debbie Bliss i størrelse 9-12 mdr., som jeg har strikket for en veninde. Og nu er jeg igang med en top fra Britta Wilfert. Kom til at gå lidt shop-amok i hendes butik forleden dag. Det var fantastisk så meget hun havde. Og hold da op nogle fede opskrifter - både til børn og til voksne.
Så der er rigeligt at tage fat på.

Nå. Klokken er ved at blive mange, og jeg kan jo ikke sove i en evighed i morgen, så jeg må hellere gå ned og gøre mig natklar.
Heldigvis kommer Ulrik her over i morgen, og så kan han tage Bertram lørdag og søndag morgen. Nu har han jo haft fri tirsdag, onsdag, torsdag og fredag morgen, så det må være hans tur nu. :o)

Nat nat ...

29 april 2008

Endelig lidt på højkant

Puha ... det har været en drøj omgang. Men nu er jeg ved at være på højkant ingen.
Jeg har været helt underdrejet. Feberen har hamret igennem kroppen, hjernen føltes som om den var helt væk og hele kroppen har gjort usigelig ondt ... Influenza er en ond og grum sygdom!

Nu er jeg endelig ved at kunne tænke lidt igen. Ikke at hovedet fungerer 100 % endnu. Koncentrationen og udholdenheden er stadig lettere begrænset. Men til gengæld er feber nu nærmest ikke eksisterende. Dejligt. :o)

Og så er min søde mor her. Hun og jeg skal til København senere, hvor vi skal mødes med nogle af Slangerupstrikkerne og så skal der shoppes (hvem ved måske bliver der også tid at kigge i en bogbutik eller to), hygges, snakkes og grines. Forhåbentlig kan kroppen holde til at være med hele vejen, men hvis ikke, så har jeg da fået hygget de timer det har varet. :o)

Nå, må hellere sørge for at min søde søn spiser sine havregryn med skeen, og ikke med fingrene. Lige nu er der havregryn ud over hele bordet og den håndfuld rosiner der var i grøden er reduceret til 10 resterende, så jeg var nok ikke helt opmærksom nok.

23 april 2008

Troede ikke øverste etage kunne stå så stille ...

Hold da op hvor er det bare gået i stå her.
Jeg kan da virkelig ikke tænke en sammenhængende tanke. Bare det at jeg skriver noget her, der - forhåbentlig - kommer til at lyde nogen lunde fornuftigt, er mig et under.

I løbet af formiddagen har jeg haft besøg af diverse håndværkere, i forbindelse med 1 års gennemgangen af vores lejlighed, og jeg har ikke kunnet sige noget som helst om, hvad det er der problemet i deres håndværksmæssige retning, for jeg har simpelthen ikke kunnet huske det.

Nå men jeg må prøve at arbejde lidt videre, og hvis jeg er heldig kan det jo være, at Ulrik har en god ide eller to når han kommer hjem fra job.