17 maj 2008

De kære børn ...

... både de store og de små.

Vi har besøg af en kammerat og hans to piger.
De er nogle dejlige unger, men Bertram er altså ikke så god til at dele endnu. Legen skal helst være på hans præmisser og helst må de kun lege med det han synes det er ok de leger med.
Jeg prøver at lære ham, at de gerne må lege med hans legetøj, og at han ikke skal rive det fra dem, når de sidder med det. Men af en eller anden grund er Bertrams far, altså ikke helt så konsekvent som mig. Han synes det er Bertrams legetøj, og derfor må han også "bestemme" hvem der skal lege med det.
Jeg er IKKE enig. Det er Bertrams legetøj ja, men så længe de andre leger stille og roligt med det, så burde det altså være sådan at man kan komme her og lege, uden at man skal have "lov" af Bertram/Ulrik først. Er det mig der er helt gal på den?? Eller har jeg bare lidt ret i det jeg siger/skriver?

Nå det var bare et lille pip fra mig ..

09 maj 2008

En mere tvungen hygge ...

Så kalder pinsehyggen i Sommerhuset. Med hele familien og mange af deres venner. Familien er, vel at mærke, Ulrik familie. Og for første gang siden jeg kom ind i den familie, er mine egne forældre ikke repræsenteret i selskabet.
Ved ikke om det er derfor, at jeg meget hellere ville være her hjemme og hygge med Ulrik og Bertram, i stedet for at jeg skal være sammen med 20 mennesker jeg kun ser den ene gang om året?!

Nå, men jeg må jo hellere komme afsted. Men denne pinseplan betyder også, at jeg er uden net indtil søndag aften. Så derfor hører I ikke noget fra mig igen, før mandag i næste uge. Men mon så ikke jeg kan lave et langt indlæg om alt muligt? :-)

Nu vil jeg i hvert fald begynde at pakke de sidste ting i bilen, og så se hvad der sker de næste dage.

God Pinse til alle fra mig til jer!

08 maj 2008

Kan man det???

Det jeg tænker på her er om det er muligt at lave et blogindlæg, som indeholder alle mine bøger. Både de faglige, de sjove, strikkebøgerne, krimieren og alle de andre.

I princippet kan læserne jo bare springe den over, hvis de ikke synes det er interessant at vide hvad jeg har ... omvendt giver det mig en unik mulighed for at holde styr på mine bøger. Både dem jeg har her hjemme og dem der er udlånt til andre.

Tror min konklusion bliver, at det kan man godt ...

Nu vil jeg servere noget mad for min lillemand ... Den store er på skolen endnu ...

Hej hej ....

05 maj 2008

Nye bøger

Juhuuuu ... jeg har fået nye bøger ...

Jeg havde bestilt nogle bøger på bilkashoppen.dk og købte et par stykker da jeg var på tour i København med tøzerne og min mor.

Dem jeg købte i København var: Jytte Slente: "Designstrik", Britta Wilfert: "Strik med stil" og "Spirrevipstrik og herlig hækling".
Dem jeg købte på bilkashoppen.dk var: "10 år yngre på 10 uger", "Kernesund mad", "Personskade" af Elisabeth Egholm og "Aldrig mere fri" af Sarah Blædel. Jeg sparede en mindre formue ved at købe dem på bilkashoppen.dk fremfor i boghandleren.
Så den besparelse brugte jeg på endnu en bog, men denne gang købte jeg den i Bilka. Den er af Anna Grue og hedder "Dybt at falde", ikke en bog jeg kender noget til, men jeg glæder mig til at se hvad det er for noget. Man skal jo nogen gange bare springe ud i det, også selvom det er nyt og anderledes.

Strikkebøgerne er også fantastiske. Der er rigtig mange super fede opskrifter - især bøgerne fra Wilfert er helt vildt gode.
"Personskade" er en del af en serie, hvor jeg havde de tre andre. Mens "Aldrig mere fri" er en ny bog i en serie jeg synes rigtig godt om. Så den glæder jeg mig til at komme rigtig igang med.

Nå, det var et lille pip fra mig igen ...

Så kan man da heller ikke være mere uheldig ...

Vi er lige kommet hjem fra lægen.
Bertram havde fået nogle mærkelige sår på læben og kinden, og som om det ikke var nok, så var der også pletter på kroppen, og noget der lignede eksem.

Så nu har jeg officielt en søn med mellemørebetændelse, børnesår, skoldkopper og en eller anden virus der giver udslet. Juhu ... Troede faktisk vi havde fået vores portion af sygdom dette forår, men der tog jeg fejl. Så nu skal Bertram være hjemme fra vuggestuen i mindst to uger. Så nu skal der virkelig planlægges. For jeg skal jo læse til min eksamensopgave (som jeg jo fik udsat til august), og så har jeg også lige lidt arbejde der skal klares (pengene er jo meget gode), så Ulrik skal op og tale med sin afdelingsleder i morgen, om mulighederne for frihed i forbindelse med barns sygdom. Og farmor og farfar har lovet at hjælpe, og skulle det gå helt galt, så er der jo også Bedstemor og Bedstefar. Så vi må prøve at få det til at lykkes.

Det eneste jeg VIL med til de næste 2 uger er strikkehygge ved Strikketøsen og så strikkehygge hos mig (hvis de ellers har lyst til at deltage, nu hvor Bertram er syg). Og så har jeg sidst undervisningsgang på seminariet torsdag, og det vil jeg nu også gerne ud og have fuldt udbytte af.

Lidt af hvert fra mig for nu ... Skriver måske mere senere, hvis jeg ellers kan få lov til at få computeren med hjem fra svigerne. Ikke godt at være afhængig, når det er deres man låner.

01 maj 2008

Esbjerg here we come ...

Så har Bertram og jeg været i Esbjert lidt over et døgn.
Vi tog toget her over sammen med mor, og Bertram var en mønsterbaby. Han lagde sig til at sove, lige da vi var kommet ud af Hovedbanegården, og vågnede først præcis 2 timer senere, glad og tilfreds.

Han kom hjem til Bedstefar, og lige så snart Bedstefar havde sagt Hej, ville Bertram over til ham. Dejligt at se, at han kan huske dem, også selv om der er gået lidt mere end en måned denne gang.
Siden vi er kommet frem, har jeg stort set ikke fået lov til at være sammen med Bertram. Alle de andre vil jo også gerne tilbringe tid med ham, når vi nu endelig er her. Så han sover hos Bedstefar og Bedstemor. Fætter har leget med ham under næsten hele pokalkampen i dag (og det var alt hvad i hørte om den), og ellers har hhv. faster (min faster) og Bedsterne været dem der er mest interessante. Dejligt at han ikke er så morsyg, at det kun er mig der dur.

Planerne for weekenden er mange. Vi skal spartle, tapetsere, male og sætte lofter op i køkkenet. Samle køkkenelementer. Male min lillebrors entre. Og evt. sætte lofter op i stuen er hos mor og far. Vi skal nok få tiden til at gå! Og så skal jeg da også lige en tur ind og kigge i byen, når nu jeg er her. Det kunne jo være, at der var et eller andet jeg ikke kan undvære. H&M skal også lige have et besøg, for Bertrams bodystockings er ved at være for små, så der skal lige handles nogle nummeret større (tænk at han allerede er en str. 92).

Og hvis der så bliver lidt tid ind i mellem, har jeg lige noget Howard Gardner-materiale der skal læses igennem til min pæadagogik og psykolog-opgave. Så vil jeg da også gerne have strikket lidt. Og på toppen af det hele har jeg så også taget en ny bog med, som jeg da også gerne vil have begyndt på. Det er endnu en Jussi Adler-Olsen-bog og den hedder Alfabethuset. Jeg kender den ikke, men Washington-dekretet og Kvinden i buret, også af ham, var rigtig rigtig gode, så mon ikke også at denne her kan fange?
Jeg har indtil videre måttet ligge Spion for Gud fra mig. Der er alt for mange navne, og jeg kan simpelthen ikke finde rundt i dem lige for tiden!

Mht. strik er jeg lige blevet færdig med en babyjakke fra Debbie Bliss i størrelse 9-12 mdr., som jeg har strikket for en veninde. Og nu er jeg igang med en top fra Britta Wilfert. Kom til at gå lidt shop-amok i hendes butik forleden dag. Det var fantastisk så meget hun havde. Og hold da op nogle fede opskrifter - både til børn og til voksne.
Så der er rigeligt at tage fat på.

Nå. Klokken er ved at blive mange, og jeg kan jo ikke sove i en evighed i morgen, så jeg må hellere gå ned og gøre mig natklar.
Heldigvis kommer Ulrik her over i morgen, og så kan han tage Bertram lørdag og søndag morgen. Nu har han jo haft fri tirsdag, onsdag, torsdag og fredag morgen, så det må være hans tur nu. :o)

Nat nat ...