Jeg sad her til aften og lyttede til Julie Marias to dansksprogede albums (Yaguar og På kanten af virkeligeheden). Og af en eller anden grund, så lyttede jeg til teksterne med en anden indgangsvinkel end jeg har gjort før. Og jeg faldt pladask for et par af hendes sange, men nok mest af alt for den første sang på det nyeste album (Yaguar).
Den hedder, som overskriften her antyder, Gør det kort!
Lyrikken er så rammende på rigtig mange punkter for hvor jeg er i mit liv lige nu. Jeg søgte rundt på google for at se, om jeg ikke kunne finde teksten, men albummet er åbenbart så nyt, at lyrikken kun er tilgængelig for et par af sangene derfra, og desværre ikke Gør det kort. Men hvad ... det gjorde, at jeg havde en årsag til at høre den et par gang, og få skrevet teksten ned, og nu hvor jeg har gjort det, så er det jo også nemt at dele den med jer der læser denne blog.
Så det gør jeg - for sjældent er jeg blevet så ramt af en tekst! Og gør eventuelt jer selv den tjeneste at høre begge de albums jeg omtaler ovenfor. De er intet mindre end fantastiske!! (Og hvem ved, måske kommer der en tekst eller tre mere her på bloggen hen ad vejen?!)
Gør det kort!
Se på mig
Fra alle sider
Fortæl hvad du ser
Et sekund eller to
Er alt hvad jeg skal bruge
Jeg beder dig ikke om mere
Og når jeg bliver for fremmed
Sig farvel
Gør det nu
Men gør det kort
Og gør det ikke til noget stort
Alt godt jeg holder fast i for hårdt
Jeg ved det forsvinder igen
Lykkelig
Ulykkelig
Går det bedre
Har du nok af dét
Jeg mangler mere for hver dag
Og synes du jeg er for fremmed
Sig farvel
Gør det nu
Men gør det kort
Og gør det ikke til noget stort
Kast alt det som binder os langt bort
Jeg ved det forsvinder
Gør det så
Gør det blidt eller hårdt
Men gør det ikke til noget stort
Og gør det mest af alt
Fordi du stadig husker hvad du sagde
Se på mig
Vend dig ikke mere bort
Men mærk at vi var noget stort
Alt hvad vi mistede kommer igen
Præcis som du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Det var det du sagde
Så forbandet rammende hun er i sin tekst ... hun har fået hendes største fan i mig!
Jeg er SÅ vild med hendes tekster! Giv mig mere af den slags musik!
16 november 2009
11 oktober 2009
Et år er gået og meget er sket ....
Nu er det simpelthen et år siden jeg blev singlemor.
Der har været en "kæreste" inde over i en kort periode, nye venskaber er bygget op, og et par flytninger er det også blevet til.
Sidder nu i Esbjerg - har faktisk snart boet hver ovre i 3 måneder - og jeg nyder at være her. Jeg synes tiden er gået fantastisk stærkt, og jeg elsker alle de muligheder jeg har lige udenfor min dør. :o)
Det bliver heller ikke ringe af, at jeg har fået mig en sød og dejlig ven. Han har været virkelig fantastisk i hele forløbet. Han har været der når dagene er blevet alt for grå, men han har også været der når det hele har været dejligt og rart. Han har hjulpet mig med at komme på plads i lejligheden, og når jeg kl. 21 en lørdag aften finder på, at nu skal der da lige byttes rundt på spisestue og stue, ja så gør han det bare. Altså hjælper med det. Fedt med et menneske, der ikke bare ryster på hovedet og siger "klar dig selv", når man får skøre ideer på skøre tidspunkter. :o)
At han også er nem at snakke med, og faktisk lytter og husker hvad man siger (i modsætning til mig i dag *GG*), ja så er kan man da ikke ønske sig mere?! Tak fordi du er blevet en del af mit liv søde Mikkel, du betyder mere for mig end jeg tror du aner. <3
Ellers så er har jeg travlt med mange ting. Jeg er ved at være der, hvor jeg rigtig gerne vil være helt færdig med lejligheden. Og jeg kæmper virkelig for det. Nogle ting er bare ikke klar endnu, og nogle ting mangler at blive købt, så jeg venter med længsel. Men at jeg fik byttet rundt på de to rum i dag, tror jeg helt bestemt bliver rigtig rigtig dejligt.
Så er det så bare skabene til soveværelset der mangler, og heldige mig har fået lov at arve et skrivebord, så det behøver jeg ikke at tænke på at skulle købe nyt af lige med det samme.
Har faktisk så mange ting at fortælle, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, så måske skal jeg bare lade dem ligge til jeg har fået sovet lidt, og så tage det op igen der?? Det ville sikkert også være meget praktisk, at jeg fik lidt søvn inden dagen blev alt for gammel. Rigtigt ... jeg har ikke sovet endnu og klokken er næsten 8 søndag morgen. Kom vidst til at sove lidt for længe i går lørdag. Men det var jo så hyggeligt at ligge der i sengen. ;o)
Inden jeg slutter skal jeg måske lige fortælle, at Bertram er hos sin far og skal være der til lørdag, så det fortæller jo sikkert også noget om, hvorfor rastløsheden har sat ind?! Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg glæder mig til han kommer hjem. Håber jeg kan finde på noget sjovt vi kan lave, selvom der nok er en rimelig god sandsynlighed for, at han bare skal puttes til at sove til middag, når han ankommer til Esbjerg. Men derefter må jeg kunne finde på noget. Måske skulle jeg hører om der er nogen der vil med i Esbjerg Legeland om søndagen ... det kunne jo være vi kunne tage afsted nogle stykker. Det er jo altid lidt sjovere at lave den slags, når der er legekammerater med. :o)
Nå ... nu må jeg hellere få lidt søvn i øjnene, det er jo ikke nemt at vide hvornår mor ringer og siger, at de gerne vil komme med skrivebordet. Håber dog ikke det bliver alt for tidligt. Hold da op hvor er jeg bare klar til at det her snart skal være færdigt.
Nok for nu ... ellers ender det bare med, at jeg får skrevet en masse vrøvl ... skriver mere når der er tid og overskud igen. Og noget nyt at fortælle om.
Hej hej .....
Der har været en "kæreste" inde over i en kort periode, nye venskaber er bygget op, og et par flytninger er det også blevet til.
Sidder nu i Esbjerg - har faktisk snart boet hver ovre i 3 måneder - og jeg nyder at være her. Jeg synes tiden er gået fantastisk stærkt, og jeg elsker alle de muligheder jeg har lige udenfor min dør. :o)
Det bliver heller ikke ringe af, at jeg har fået mig en sød og dejlig ven. Han har været virkelig fantastisk i hele forløbet. Han har været der når dagene er blevet alt for grå, men han har også været der når det hele har været dejligt og rart. Han har hjulpet mig med at komme på plads i lejligheden, og når jeg kl. 21 en lørdag aften finder på, at nu skal der da lige byttes rundt på spisestue og stue, ja så gør han det bare. Altså hjælper med det. Fedt med et menneske, der ikke bare ryster på hovedet og siger "klar dig selv", når man får skøre ideer på skøre tidspunkter. :o)
At han også er nem at snakke med, og faktisk lytter og husker hvad man siger (i modsætning til mig i dag *GG*), ja så er kan man da ikke ønske sig mere?! Tak fordi du er blevet en del af mit liv søde Mikkel, du betyder mere for mig end jeg tror du aner. <3
Ellers så er har jeg travlt med mange ting. Jeg er ved at være der, hvor jeg rigtig gerne vil være helt færdig med lejligheden. Og jeg kæmper virkelig for det. Nogle ting er bare ikke klar endnu, og nogle ting mangler at blive købt, så jeg venter med længsel. Men at jeg fik byttet rundt på de to rum i dag, tror jeg helt bestemt bliver rigtig rigtig dejligt.
Så er det så bare skabene til soveværelset der mangler, og heldige mig har fået lov at arve et skrivebord, så det behøver jeg ikke at tænke på at skulle købe nyt af lige med det samme.
Har faktisk så mange ting at fortælle, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, så måske skal jeg bare lade dem ligge til jeg har fået sovet lidt, og så tage det op igen der?? Det ville sikkert også være meget praktisk, at jeg fik lidt søvn inden dagen blev alt for gammel. Rigtigt ... jeg har ikke sovet endnu og klokken er næsten 8 søndag morgen. Kom vidst til at sove lidt for længe i går lørdag. Men det var jo så hyggeligt at ligge der i sengen. ;o)
Inden jeg slutter skal jeg måske lige fortælle, at Bertram er hos sin far og skal være der til lørdag, så det fortæller jo sikkert også noget om, hvorfor rastløsheden har sat ind?! Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg glæder mig til han kommer hjem. Håber jeg kan finde på noget sjovt vi kan lave, selvom der nok er en rimelig god sandsynlighed for, at han bare skal puttes til at sove til middag, når han ankommer til Esbjerg. Men derefter må jeg kunne finde på noget. Måske skulle jeg hører om der er nogen der vil med i Esbjerg Legeland om søndagen ... det kunne jo være vi kunne tage afsted nogle stykker. Det er jo altid lidt sjovere at lave den slags, når der er legekammerater med. :o)
Nå ... nu må jeg hellere få lidt søvn i øjnene, det er jo ikke nemt at vide hvornår mor ringer og siger, at de gerne vil komme med skrivebordet. Håber dog ikke det bliver alt for tidligt. Hold da op hvor er jeg bare klar til at det her snart skal være færdigt.
Nok for nu ... ellers ender det bare med, at jeg får skrevet en masse vrøvl ... skriver mere når der er tid og overskud igen. Og noget nyt at fortælle om.
Hej hej .....
26 august 2009
En opdatering på godt og ondt ...
Så er det vidst blevet tid for en opdatering af hvad der foregår i vores liv.
Bertram og jeg er jo blevet jyder igen. Vi flyttede den 15. juli, og har fået en superdejlig lejlighed. Vi har fået indrettet os godt, og er glade for vores nye liv. Vi har fået masser af plads, og vi kan begge være der uden at genere hinanden. Lejligheden er lys og rar, og når nu jeg finder et pengetræ, så kan vi også få købt de sidste ting, der gør, at lejligheden kan blive færdigindrettet. Indtil da, må vi nøjes med det der nu er.
Vi er begge faldet godt til. Bertram er startet i børnehave (http://www.boerneneskontor.dk/) i fredags, og er superglad for det. Han var alene nogle timer i går, og det var bare gået så godt. Han havde været glad, havde leget, spist og sovet, så det var rigtig dejligt at komme ned til. Han er allerede tryg ved de voksne, og er begyndt at rende et par af pigerne i numsen. Så han starter tidligt den lille fyr.
Jeg skal starte i skole næste uge. Jeg glæder mig, og håber virkelig, at jeg kan få det til at hænge sammen. Jeg savner at møde nogle voksne mennesker, og at få lidt indhold ind i min hverdag igen, der handler om noget andet end at være mor. Jeg glæder mig til at være Joan, som læser til folkeskolelærer, i stedet for Joan som er mor til Bertram. :o)
Det eneste jeg mangler rigtig meget her ovre er min strikkecafé. Det er der ikke rigtig noget af, eller også har jeg ikke formået at finde det endnu. Men det kan jo være det kommer, og ellers må jeg jo efterlyse nogle strikkeglade tøser i avisen eller lign.
Men ... for der er jo næsten altid et men ... til gengæld så går det ikke så godt med relationen til Bertrams far. Vi har allerede været igennem en temmelig barsk omgang med Statsforvaltning, klager og endnu flere klager.
Kort fortalt, så har han indgivet en sag til Statsforvaltningen med henblik på at få Bertrams bopæl. Så den 10. juli var vi i Statsforvaltningen for at få behandlet en anmodning om midlertidig bopæl. Bertrams far syntes han skulle have den også. Han havde indledt sagen med et temmeligt hårdt brev fra hans advokat, hvor jeg blev gjort til en dårlig mor og psykisk uligevægtig.
Han tabte dog sagen om midlertidigt bopæl. Så han klagede over afgørelsen. Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at genoptage sagen, så de sendte klagen videre i Familiestyrelsen, som også afviste hans klage. Så nu ligger beslutningen et eller andet sted i Retten i Esbjerg, og vi går og venter på en indkaldelse.
Det er selvfølgelig hårdt at vide, at man har en retssag forude, men jeg prøver at lade være med at blive påvirket af det i hverdagen. Nogle dage med større held end andre. :-/
Nå ... men det var vel egentlig alt jeg havde at sige for nu ... må blive lidt bedre til at opdatere løbende. Men mon ikke også det kommer, efterhånden som der begynder at komme lidt hverdag ind i billedet?
Ha' en dejlig onsdag!
Bertram og jeg er jo blevet jyder igen. Vi flyttede den 15. juli, og har fået en superdejlig lejlighed. Vi har fået indrettet os godt, og er glade for vores nye liv. Vi har fået masser af plads, og vi kan begge være der uden at genere hinanden. Lejligheden er lys og rar, og når nu jeg finder et pengetræ, så kan vi også få købt de sidste ting, der gør, at lejligheden kan blive færdigindrettet. Indtil da, må vi nøjes med det der nu er.
Vi er begge faldet godt til. Bertram er startet i børnehave (http://www.boerneneskontor.dk/) i fredags, og er superglad for det. Han var alene nogle timer i går, og det var bare gået så godt. Han havde været glad, havde leget, spist og sovet, så det var rigtig dejligt at komme ned til. Han er allerede tryg ved de voksne, og er begyndt at rende et par af pigerne i numsen. Så han starter tidligt den lille fyr.
Jeg skal starte i skole næste uge. Jeg glæder mig, og håber virkelig, at jeg kan få det til at hænge sammen. Jeg savner at møde nogle voksne mennesker, og at få lidt indhold ind i min hverdag igen, der handler om noget andet end at være mor. Jeg glæder mig til at være Joan, som læser til folkeskolelærer, i stedet for Joan som er mor til Bertram. :o)
Det eneste jeg mangler rigtig meget her ovre er min strikkecafé. Det er der ikke rigtig noget af, eller også har jeg ikke formået at finde det endnu. Men det kan jo være det kommer, og ellers må jeg jo efterlyse nogle strikkeglade tøser i avisen eller lign.
Men ... for der er jo næsten altid et men ... til gengæld så går det ikke så godt med relationen til Bertrams far. Vi har allerede været igennem en temmelig barsk omgang med Statsforvaltning, klager og endnu flere klager.
Kort fortalt, så har han indgivet en sag til Statsforvaltningen med henblik på at få Bertrams bopæl. Så den 10. juli var vi i Statsforvaltningen for at få behandlet en anmodning om midlertidig bopæl. Bertrams far syntes han skulle have den også. Han havde indledt sagen med et temmeligt hårdt brev fra hans advokat, hvor jeg blev gjort til en dårlig mor og psykisk uligevægtig.
Han tabte dog sagen om midlertidigt bopæl. Så han klagede over afgørelsen. Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at genoptage sagen, så de sendte klagen videre i Familiestyrelsen, som også afviste hans klage. Så nu ligger beslutningen et eller andet sted i Retten i Esbjerg, og vi går og venter på en indkaldelse.
Det er selvfølgelig hårdt at vide, at man har en retssag forude, men jeg prøver at lade være med at blive påvirket af det i hverdagen. Nogle dage med større held end andre. :-/
Nå ... men det var vel egentlig alt jeg havde at sige for nu ... må blive lidt bedre til at opdatere løbende. Men mon ikke også det kommer, efterhånden som der begynder at komme lidt hverdag ind i billedet?
Ha' en dejlig onsdag!
17 juni 2009
Sommerrengøring ....
.... i livet!
Nu har jeg igen ikke fået skrevet i en laaannggg periode. Men det har sine årsager. Blandt andet har der været rigtig mange tanker, der har skullet tænkes på plads, og mange ting der skulle falde på plads.
Det virker til, at det er ved at ske nu, så nu er jeg klar til at melde ud med, hvad det er jeg har gået og tænkt så meget over i den sidste tid.
Jeg har taget en kæmpe beslutning, på min og min søns vegne .... nemlig at vi flytter.
Ikke bare længere ned i Farum, eller til en anden by her i Nordsjælland, men til Esbjerg. Ja, Esbjerg.
Ved godt, at det ligger rigtig langt væk fra alt det jeg har her ovre, men jeg har været nødt til at tænke på mig selv, og dermed også på min søn. Og beslutningen er taget, lejligheden er fundt, institutionspladsen til Bertram er fundt og studiet er flyttet til Esbjerg Seminarium, så det klapper bare afsted.
15.07.09 flytter vi så - dvs jeg flytter allerede i weekenden op til, men det har noget at gøre med logistikken. Men den 11.07.09 er jeg ude her i Farum og natten mellem den 12.07 og 13.07 skulle jeg gerne sove i min nye lejlighed for første gang. Det bliver dejligt!
Lejligheden er 98 m2, ligger på 2. sal i midtbyen af Esbjerg, og rigtig centralt for indkøbsmuligheder osv. Så det er så dejligt. Og jeg får 2 km. til Bertrams institution og yderligere 1 km derfra og på seminariet, så det kan simpelthen ikke være nemmere. :o)
Alt i lejligheden er nyt - den er blevet gennemrenoveret for ca. 6 mdr. siden, og der er alt i hårde hvidvare (vaskemaskine, tørretumbler, køle-fryseskab, opvaskemaskine osv), så det er også rigtig rigtig dejligt. Det bedste er dog huslejen. Den er til at betale og det er jo også rigtig rigtig dejligt, og vi kan blive boende der så længe vi gider, det er jo næsten endnu bedre.
Bertrams nye institution er et integreret børnehus, privat, med specialbørn, så der er god nomering, gode lokaler og en super legeplads. De har endvidere deres egen kolonihave, deres egne lokaler i et plantageområde og er rigtig meget ude. Lige noget for Bertram, der elsker at være ude i alt slags vejr. Så jeg er sikker på, at han også kommer til at elske det nye.
Og så er der spørgsmålet alle stiller - Hvad med Bertrams far???
Og ja, hvad med Bertrams far ... jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Hans udspil var, at han var klar til at gå hele vejen (underforstået statsforvaltning og skifteretten), for at Bertram skulle blive her i Farum, men det lader ikke til, at han har indgivet begæring om optagelse af bopælssag på nuværende tidspunkt, og jeg tvivler lidt på, at han så når det inden vi flytter. Så det lader til, at det ikke bliver noget problem.
Mit oplæg til samvær har været, at han har ham fra torsdag eftermiddag til søndag aften - alternativt mandag formiddag - hvis han kan få det til at passe med Bertrams farmor og farfar og med sit arbejde. Men det har jeg heller ikke fået nogen reaktion på endnu, så nu må vi se hvad fremtiden bringer, men hvis vi vil løse det, så skal vi også nok finde ud af at løse det.
Så nu er det ude i det åbne, og dermed også en lille smule mere rigtigt end det var for 15 min siden. For nu er det ikke hemmeligt længere, og ej heller noget diffust, som jeg ikke kan forholde mig til. Det er ganske vist.
Og her til sidst .... hvis der er nogen af jer der læser det her, der ikke lige ved hvad de skal lave den 11.07. og er i nærheden af Farum, så kom gerne forbi og giv en hånd med når alle mine ting skal i flyttebilen. :o)
Og hvis nogen af jer keder jer i ugen op til, så kunne jeg sikkert også godt bruge en hånd eller to til at pakke lejligheden ned. Men skriv gerne hvis I kommer, så jeg er lidt forberedt. :o)
Nu har jeg igen ikke fået skrevet i en laaannggg periode. Men det har sine årsager. Blandt andet har der været rigtig mange tanker, der har skullet tænkes på plads, og mange ting der skulle falde på plads.
Det virker til, at det er ved at ske nu, så nu er jeg klar til at melde ud med, hvad det er jeg har gået og tænkt så meget over i den sidste tid.
Jeg har taget en kæmpe beslutning, på min og min søns vegne .... nemlig at vi flytter.
Ikke bare længere ned i Farum, eller til en anden by her i Nordsjælland, men til Esbjerg. Ja, Esbjerg.
Ved godt, at det ligger rigtig langt væk fra alt det jeg har her ovre, men jeg har været nødt til at tænke på mig selv, og dermed også på min søn. Og beslutningen er taget, lejligheden er fundt, institutionspladsen til Bertram er fundt og studiet er flyttet til Esbjerg Seminarium, så det klapper bare afsted.
15.07.09 flytter vi så - dvs jeg flytter allerede i weekenden op til, men det har noget at gøre med logistikken. Men den 11.07.09 er jeg ude her i Farum og natten mellem den 12.07 og 13.07 skulle jeg gerne sove i min nye lejlighed for første gang. Det bliver dejligt!
Lejligheden er 98 m2, ligger på 2. sal i midtbyen af Esbjerg, og rigtig centralt for indkøbsmuligheder osv. Så det er så dejligt. Og jeg får 2 km. til Bertrams institution og yderligere 1 km derfra og på seminariet, så det kan simpelthen ikke være nemmere. :o)
Alt i lejligheden er nyt - den er blevet gennemrenoveret for ca. 6 mdr. siden, og der er alt i hårde hvidvare (vaskemaskine, tørretumbler, køle-fryseskab, opvaskemaskine osv), så det er også rigtig rigtig dejligt. Det bedste er dog huslejen. Den er til at betale og det er jo også rigtig rigtig dejligt, og vi kan blive boende der så længe vi gider, det er jo næsten endnu bedre.
Bertrams nye institution er et integreret børnehus, privat, med specialbørn, så der er god nomering, gode lokaler og en super legeplads. De har endvidere deres egen kolonihave, deres egne lokaler i et plantageområde og er rigtig meget ude. Lige noget for Bertram, der elsker at være ude i alt slags vejr. Så jeg er sikker på, at han også kommer til at elske det nye.
Og så er der spørgsmålet alle stiller - Hvad med Bertrams far???
Og ja, hvad med Bertrams far ... jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Hans udspil var, at han var klar til at gå hele vejen (underforstået statsforvaltning og skifteretten), for at Bertram skulle blive her i Farum, men det lader ikke til, at han har indgivet begæring om optagelse af bopælssag på nuværende tidspunkt, og jeg tvivler lidt på, at han så når det inden vi flytter. Så det lader til, at det ikke bliver noget problem.
Mit oplæg til samvær har været, at han har ham fra torsdag eftermiddag til søndag aften - alternativt mandag formiddag - hvis han kan få det til at passe med Bertrams farmor og farfar og med sit arbejde. Men det har jeg heller ikke fået nogen reaktion på endnu, så nu må vi se hvad fremtiden bringer, men hvis vi vil løse det, så skal vi også nok finde ud af at løse det.
Så nu er det ude i det åbne, og dermed også en lille smule mere rigtigt end det var for 15 min siden. For nu er det ikke hemmeligt længere, og ej heller noget diffust, som jeg ikke kan forholde mig til. Det er ganske vist.
Og her til sidst .... hvis der er nogen af jer der læser det her, der ikke lige ved hvad de skal lave den 11.07. og er i nærheden af Farum, så kom gerne forbi og giv en hånd med når alle mine ting skal i flyttebilen. :o)
Og hvis nogen af jer keder jer i ugen op til, så kunne jeg sikkert også godt bruge en hånd eller to til at pakke lejligheden ned. Men skriv gerne hvis I kommer, så jeg er lidt forberedt. :o)
02 maj 2009
Så gik der så en måned igen ...
Hmm ... og det er bestemt ikke med min gode vilje, men jeg har ikke rigtig haft overskud til at skrive. Har faktisk ikke rigtig haft overskud til noget som helst, tvært i mod.
Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!
Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.
Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....
Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.
Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.
Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!
Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.
Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....
Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.
Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.
01 april 2009
Om at gå i seng (til tiden)!
I den seneste tid er Bertram stået MEGET tidligt op om morgenen.
Så tidligt, at jeg næsten ikke har kunnet hænge sammen om dagen, hvis ikke jeg fik en middagssøvn på et par timer.
De senste par aftener har jeg dog delvist selv været skyld i, at jeg ikke kunne komme op, og ikke har kunnet holde mig vågen igennem dagen, for jeg har nærmest ikke kunne komme i seng.
Det er som om, at jeg bare ikke kan finde ud af det. Jeg sidder og stirrer ud i luften, surfer rundt på nettet eller sidder og glor på et eller andet intetsigende tv-program. Hvorfor?? Jeg ved det faktisk ikke helt selv. Det er som om, at jeg bare ikke kan tage mig sammen. Som om der er noget andet der trækker den modsatte vej. Hvad det er har jeg ikke den fjerneste ide om, så de næste dage, hvor Bertram er hos sin far, skal bruges på at tænke. Der skal tænkes over hvad det er der gør, at jeg ikke har lyst til at blive fanget af søvnen.
Men indtil da må jeg overleve så godt jeg kan med manglende søvn og dårlige tv-programmer her midt om natten. Håber dog, at der meget hurtigt kommer noget klarhed over tingene, for at gå rundt i zombie-tilstand det meste af dagen det er altså ikke anbefalelsesværdigt. Hverken for mig eller for nogen som helst anden i min omgangskreds!
Så nu må jeg vidst hellere kravle under dynen og så håbe på, at der står 6 eller 7 forrest på vækkeurets tal når Bertram vågner lige om straks.
Så tidligt, at jeg næsten ikke har kunnet hænge sammen om dagen, hvis ikke jeg fik en middagssøvn på et par timer.
De senste par aftener har jeg dog delvist selv været skyld i, at jeg ikke kunne komme op, og ikke har kunnet holde mig vågen igennem dagen, for jeg har nærmest ikke kunne komme i seng.
Det er som om, at jeg bare ikke kan finde ud af det. Jeg sidder og stirrer ud i luften, surfer rundt på nettet eller sidder og glor på et eller andet intetsigende tv-program. Hvorfor?? Jeg ved det faktisk ikke helt selv. Det er som om, at jeg bare ikke kan tage mig sammen. Som om der er noget andet der trækker den modsatte vej. Hvad det er har jeg ikke den fjerneste ide om, så de næste dage, hvor Bertram er hos sin far, skal bruges på at tænke. Der skal tænkes over hvad det er der gør, at jeg ikke har lyst til at blive fanget af søvnen.
Men indtil da må jeg overleve så godt jeg kan med manglende søvn og dårlige tv-programmer her midt om natten. Håber dog, at der meget hurtigt kommer noget klarhed over tingene, for at gå rundt i zombie-tilstand det meste af dagen det er altså ikke anbefalelsesværdigt. Hverken for mig eller for nogen som helst anden i min omgangskreds!
Så nu må jeg vidst hellere kravle under dynen og så håbe på, at der står 6 eller 7 forrest på vækkeurets tal når Bertram vågner lige om straks.
26 marts 2009
Kan man lære en 2 årig at sove længe??
Overskriften antyder nok, at jeg gerne vil have Lille B til at sove længere om morgenen!
De sidste mange morgener har han vågnet omkring kl. 5:15, og det er altså lige et par timer for tidligt for moren (eller i hvert fald én time).
Det har gjort, at jeg er kommet til at tænke over om man kan lære små børn at sove?
Ikke fordi han nødvendigvis skal sove til kl. 9 hver dag, men det kunne da være rart, hvis der stod 6 et-eller-andet på vækkeuret når han vågner.
Det kan selvfølgelig også bare være en periode, så måske skulle jeg i virkeligheden bare acceptere, at det er denne her måde det fungerer på nu, og så prøve at komme tidligere i seng selv. Der er bare den lille hage ved at gå tidligere i seng, at jeg jo også nyder at have et par timers ro om aftenen, hvor jeg kan lave det JEG gerne vil. Og hvis jeg gå i seng så det passer i forhold til det tidspunkt hvor jeg står op, så skal jeg jo i seng senest kl. 21, og det er altså en tak for tidligt. Nå ... jeg må prøve at finde en måde at justere mit liv på, så det passer til min søns sovemønster (og så prøve at nyde når han er hos farmand, og jeg derfor kan sove længe).
Men men men ... hvis der er nogen der læser dette, som har en god idé tager jeg i mod med kyshånd! :o)
Nu vil jeg gå over og tage müslibollerne ud af ovnen, og så guffe nybagte boller med Lille B (og tænke på, at jeg faktisk kan sove "længe" i morgen).
De sidste mange morgener har han vågnet omkring kl. 5:15, og det er altså lige et par timer for tidligt for moren (eller i hvert fald én time).
Det har gjort, at jeg er kommet til at tænke over om man kan lære små børn at sove?
Ikke fordi han nødvendigvis skal sove til kl. 9 hver dag, men det kunne da være rart, hvis der stod 6 et-eller-andet på vækkeuret når han vågner.
Det kan selvfølgelig også bare være en periode, så måske skulle jeg i virkeligheden bare acceptere, at det er denne her måde det fungerer på nu, og så prøve at komme tidligere i seng selv. Der er bare den lille hage ved at gå tidligere i seng, at jeg jo også nyder at have et par timers ro om aftenen, hvor jeg kan lave det JEG gerne vil. Og hvis jeg gå i seng så det passer i forhold til det tidspunkt hvor jeg står op, så skal jeg jo i seng senest kl. 21, og det er altså en tak for tidligt. Nå ... jeg må prøve at finde en måde at justere mit liv på, så det passer til min søns sovemønster (og så prøve at nyde når han er hos farmand, og jeg derfor kan sove længe).
Men men men ... hvis der er nogen der læser dette, som har en god idé tager jeg i mod med kyshånd! :o)
Nu vil jeg gå over og tage müslibollerne ud af ovnen, og så guffe nybagte boller med Lille B (og tænke på, at jeg faktisk kan sove "længe" i morgen).
16 marts 2009
Hvorfor har jeg egentlig en blog??
I dag spurgte en af mine meget nære og gode venner mig, hvorfor jeg egentlig har en blog. Jeg må erkenden at mit svar var temmelig famlende og ikke hverken entydigt eller klart. For hvorfor har jeg egentlig det??
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
14 marts 2009
En stille lørdag aften ...
Efter et par måneder, hvor der har været booket fuldstændig op hver eneste weekend, har jeg nu de sidste to uger været alene. I sidste weekend helt alene, og i denne her alene med Lille B.
Denne weekend er jeg gået i møde med blandet humør. Egentlig kan jeg jo godt lide at være alene, men jeg kan på den anden side også godt lide at have gæster. Så jeg har været lidt blandet.
Jeg har ikke haft de store planer, og jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville planlægge noget.
Nu sidder jeg så her med computeren på skøddet og skriver. Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil fortælle. Men jeg sidder her alligevel. Er splittet mellem et ok humør og et super dårligt humør.
Bertram har ikke været verdens nemmeste dreng i dag. Han stod alt alt for tidligt op i morges (kl. 5:30) og han har derfor været pylret og træt. Kl. 10 faldt han i søvn ved mig, og det endte med, at vi begge sov et par timer. Da han stod op igen var han glad og tilpas. Men efterhånden som eftermiddagen gik, blev han træt igen, og deraf også mere sprød. At mit humør så heller ikke har været verdens bedste, har jo nok ikke hjulpet på sagerne.
Men nu sover han, og jeg sidder og overvejer, om jeg skal blive oppe til kl. 22 - og dermed også se næste afsnit af CSI - CSI New York - eller om jeg skal gå i seng nu når CSI Miami er slut kl. 21, og så nøjes med at se den.
Men en ting er helt sikkert, når jeg er færdig med at skrive det her indlæg, så har jeg noget strikketøj der skal strikkes på, for jeg vil rigtig gerne have det færdig.
Går jeg i seng kl. 21, tror jeg også der kan blive mulighed for en times læsning. Er ved at læse "Hvem er jeg?" af Sophie Kinsella. Og den er altså ok god ... faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at læse de sidste 100 sider, for så er den jo færdig. Omvendt vil jeg rigtig gerne se hvad der sker, så mon ikke jeg bare skal tage mig sammen, og få det gjort?! Har jo også ca. 30 andre bøger på hylderne, som jeg ikke har læst endnu.
Nå ... må vidst hellere begynde at afslutte der her indlæg. Ved godt at det ikke har været det mest informative, men det har da givet lidt luft at få den den skrevet.
Men der skal da lige en lille hilsen med her til Karen-Ditte og Lisbeth. Jeg er glad for at I læser med igen, og jeg glæder mig til at opdatere jer meget mere den kommende tid. Og Lisbeth, faktisk har du fat i noget der er mere rigtigt end du aner - er igang med at skrive. Om det bliver en bog eller om det bliver noget bare for mig, det er ikke til at vide, men skrevet det bliver der.
Nok for nu ... håber det har givet lidt mening det jeg har skrevet!
Denne weekend er jeg gået i møde med blandet humør. Egentlig kan jeg jo godt lide at være alene, men jeg kan på den anden side også godt lide at have gæster. Så jeg har været lidt blandet.
Jeg har ikke haft de store planer, og jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville planlægge noget.
Nu sidder jeg så her med computeren på skøddet og skriver. Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil fortælle. Men jeg sidder her alligevel. Er splittet mellem et ok humør og et super dårligt humør.
Bertram har ikke været verdens nemmeste dreng i dag. Han stod alt alt for tidligt op i morges (kl. 5:30) og han har derfor været pylret og træt. Kl. 10 faldt han i søvn ved mig, og det endte med, at vi begge sov et par timer. Da han stod op igen var han glad og tilpas. Men efterhånden som eftermiddagen gik, blev han træt igen, og deraf også mere sprød. At mit humør så heller ikke har været verdens bedste, har jo nok ikke hjulpet på sagerne.
Men nu sover han, og jeg sidder og overvejer, om jeg skal blive oppe til kl. 22 - og dermed også se næste afsnit af CSI - CSI New York - eller om jeg skal gå i seng nu når CSI Miami er slut kl. 21, og så nøjes med at se den.
Men en ting er helt sikkert, når jeg er færdig med at skrive det her indlæg, så har jeg noget strikketøj der skal strikkes på, for jeg vil rigtig gerne have det færdig.
Går jeg i seng kl. 21, tror jeg også der kan blive mulighed for en times læsning. Er ved at læse "Hvem er jeg?" af Sophie Kinsella. Og den er altså ok god ... faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at læse de sidste 100 sider, for så er den jo færdig. Omvendt vil jeg rigtig gerne se hvad der sker, så mon ikke jeg bare skal tage mig sammen, og få det gjort?! Har jo også ca. 30 andre bøger på hylderne, som jeg ikke har læst endnu.
Nå ... må vidst hellere begynde at afslutte der her indlæg. Ved godt at det ikke har været det mest informative, men det har da givet lidt luft at få den den skrevet.
Men der skal da lige en lille hilsen med her til Karen-Ditte og Lisbeth. Jeg er glad for at I læser med igen, og jeg glæder mig til at opdatere jer meget mere den kommende tid. Og Lisbeth, faktisk har du fat i noget der er mere rigtigt end du aner - er igang med at skrive. Om det bliver en bog eller om det bliver noget bare for mig, det er ikke til at vide, men skrevet det bliver der.
Nok for nu ... håber det har givet lidt mening det jeg har skrevet!
07 marts 2009
En update ...
Så fik jeg endelig taget mig sammen. Nu skal der skrives på bloggen!
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)