Så er det vidst blevet tid for en opdatering af hvad der foregår i vores liv.
Bertram og jeg er jo blevet jyder igen. Vi flyttede den 15. juli, og har fået en superdejlig lejlighed. Vi har fået indrettet os godt, og er glade for vores nye liv. Vi har fået masser af plads, og vi kan begge være der uden at genere hinanden. Lejligheden er lys og rar, og når nu jeg finder et pengetræ, så kan vi også få købt de sidste ting, der gør, at lejligheden kan blive færdigindrettet. Indtil da, må vi nøjes med det der nu er.
Vi er begge faldet godt til. Bertram er startet i børnehave (http://www.boerneneskontor.dk/) i fredags, og er superglad for det. Han var alene nogle timer i går, og det var bare gået så godt. Han havde været glad, havde leget, spist og sovet, så det var rigtig dejligt at komme ned til. Han er allerede tryg ved de voksne, og er begyndt at rende et par af pigerne i numsen. Så han starter tidligt den lille fyr.
Jeg skal starte i skole næste uge. Jeg glæder mig, og håber virkelig, at jeg kan få det til at hænge sammen. Jeg savner at møde nogle voksne mennesker, og at få lidt indhold ind i min hverdag igen, der handler om noget andet end at være mor. Jeg glæder mig til at være Joan, som læser til folkeskolelærer, i stedet for Joan som er mor til Bertram. :o)
Det eneste jeg mangler rigtig meget her ovre er min strikkecafé. Det er der ikke rigtig noget af, eller også har jeg ikke formået at finde det endnu. Men det kan jo være det kommer, og ellers må jeg jo efterlyse nogle strikkeglade tøser i avisen eller lign.
Men ... for der er jo næsten altid et men ... til gengæld så går det ikke så godt med relationen til Bertrams far. Vi har allerede været igennem en temmelig barsk omgang med Statsforvaltning, klager og endnu flere klager.
Kort fortalt, så har han indgivet en sag til Statsforvaltningen med henblik på at få Bertrams bopæl. Så den 10. juli var vi i Statsforvaltningen for at få behandlet en anmodning om midlertidig bopæl. Bertrams far syntes han skulle have den også. Han havde indledt sagen med et temmeligt hårdt brev fra hans advokat, hvor jeg blev gjort til en dårlig mor og psykisk uligevægtig.
Han tabte dog sagen om midlertidigt bopæl. Så han klagede over afgørelsen. Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at genoptage sagen, så de sendte klagen videre i Familiestyrelsen, som også afviste hans klage. Så nu ligger beslutningen et eller andet sted i Retten i Esbjerg, og vi går og venter på en indkaldelse.
Det er selvfølgelig hårdt at vide, at man har en retssag forude, men jeg prøver at lade være med at blive påvirket af det i hverdagen. Nogle dage med større held end andre. :-/
Nå ... men det var vel egentlig alt jeg havde at sige for nu ... må blive lidt bedre til at opdatere løbende. Men mon ikke også det kommer, efterhånden som der begynder at komme lidt hverdag ind i billedet?
Ha' en dejlig onsdag!
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
26 august 2009
17 juni 2009
Sommerrengøring ....
.... i livet!
Nu har jeg igen ikke fået skrevet i en laaannggg periode. Men det har sine årsager. Blandt andet har der været rigtig mange tanker, der har skullet tænkes på plads, og mange ting der skulle falde på plads.
Det virker til, at det er ved at ske nu, så nu er jeg klar til at melde ud med, hvad det er jeg har gået og tænkt så meget over i den sidste tid.
Jeg har taget en kæmpe beslutning, på min og min søns vegne .... nemlig at vi flytter.
Ikke bare længere ned i Farum, eller til en anden by her i Nordsjælland, men til Esbjerg. Ja, Esbjerg.
Ved godt, at det ligger rigtig langt væk fra alt det jeg har her ovre, men jeg har været nødt til at tænke på mig selv, og dermed også på min søn. Og beslutningen er taget, lejligheden er fundt, institutionspladsen til Bertram er fundt og studiet er flyttet til Esbjerg Seminarium, så det klapper bare afsted.
15.07.09 flytter vi så - dvs jeg flytter allerede i weekenden op til, men det har noget at gøre med logistikken. Men den 11.07.09 er jeg ude her i Farum og natten mellem den 12.07 og 13.07 skulle jeg gerne sove i min nye lejlighed for første gang. Det bliver dejligt!
Lejligheden er 98 m2, ligger på 2. sal i midtbyen af Esbjerg, og rigtig centralt for indkøbsmuligheder osv. Så det er så dejligt. Og jeg får 2 km. til Bertrams institution og yderligere 1 km derfra og på seminariet, så det kan simpelthen ikke være nemmere. :o)
Alt i lejligheden er nyt - den er blevet gennemrenoveret for ca. 6 mdr. siden, og der er alt i hårde hvidvare (vaskemaskine, tørretumbler, køle-fryseskab, opvaskemaskine osv), så det er også rigtig rigtig dejligt. Det bedste er dog huslejen. Den er til at betale og det er jo også rigtig rigtig dejligt, og vi kan blive boende der så længe vi gider, det er jo næsten endnu bedre.
Bertrams nye institution er et integreret børnehus, privat, med specialbørn, så der er god nomering, gode lokaler og en super legeplads. De har endvidere deres egen kolonihave, deres egne lokaler i et plantageområde og er rigtig meget ude. Lige noget for Bertram, der elsker at være ude i alt slags vejr. Så jeg er sikker på, at han også kommer til at elske det nye.
Og så er der spørgsmålet alle stiller - Hvad med Bertrams far???
Og ja, hvad med Bertrams far ... jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Hans udspil var, at han var klar til at gå hele vejen (underforstået statsforvaltning og skifteretten), for at Bertram skulle blive her i Farum, men det lader ikke til, at han har indgivet begæring om optagelse af bopælssag på nuværende tidspunkt, og jeg tvivler lidt på, at han så når det inden vi flytter. Så det lader til, at det ikke bliver noget problem.
Mit oplæg til samvær har været, at han har ham fra torsdag eftermiddag til søndag aften - alternativt mandag formiddag - hvis han kan få det til at passe med Bertrams farmor og farfar og med sit arbejde. Men det har jeg heller ikke fået nogen reaktion på endnu, så nu må vi se hvad fremtiden bringer, men hvis vi vil løse det, så skal vi også nok finde ud af at løse det.
Så nu er det ude i det åbne, og dermed også en lille smule mere rigtigt end det var for 15 min siden. For nu er det ikke hemmeligt længere, og ej heller noget diffust, som jeg ikke kan forholde mig til. Det er ganske vist.
Og her til sidst .... hvis der er nogen af jer der læser det her, der ikke lige ved hvad de skal lave den 11.07. og er i nærheden af Farum, så kom gerne forbi og giv en hånd med når alle mine ting skal i flyttebilen. :o)
Og hvis nogen af jer keder jer i ugen op til, så kunne jeg sikkert også godt bruge en hånd eller to til at pakke lejligheden ned. Men skriv gerne hvis I kommer, så jeg er lidt forberedt. :o)
Nu har jeg igen ikke fået skrevet i en laaannggg periode. Men det har sine årsager. Blandt andet har der været rigtig mange tanker, der har skullet tænkes på plads, og mange ting der skulle falde på plads.
Det virker til, at det er ved at ske nu, så nu er jeg klar til at melde ud med, hvad det er jeg har gået og tænkt så meget over i den sidste tid.
Jeg har taget en kæmpe beslutning, på min og min søns vegne .... nemlig at vi flytter.
Ikke bare længere ned i Farum, eller til en anden by her i Nordsjælland, men til Esbjerg. Ja, Esbjerg.
Ved godt, at det ligger rigtig langt væk fra alt det jeg har her ovre, men jeg har været nødt til at tænke på mig selv, og dermed også på min søn. Og beslutningen er taget, lejligheden er fundt, institutionspladsen til Bertram er fundt og studiet er flyttet til Esbjerg Seminarium, så det klapper bare afsted.
15.07.09 flytter vi så - dvs jeg flytter allerede i weekenden op til, men det har noget at gøre med logistikken. Men den 11.07.09 er jeg ude her i Farum og natten mellem den 12.07 og 13.07 skulle jeg gerne sove i min nye lejlighed for første gang. Det bliver dejligt!
Lejligheden er 98 m2, ligger på 2. sal i midtbyen af Esbjerg, og rigtig centralt for indkøbsmuligheder osv. Så det er så dejligt. Og jeg får 2 km. til Bertrams institution og yderligere 1 km derfra og på seminariet, så det kan simpelthen ikke være nemmere. :o)
Alt i lejligheden er nyt - den er blevet gennemrenoveret for ca. 6 mdr. siden, og der er alt i hårde hvidvare (vaskemaskine, tørretumbler, køle-fryseskab, opvaskemaskine osv), så det er også rigtig rigtig dejligt. Det bedste er dog huslejen. Den er til at betale og det er jo også rigtig rigtig dejligt, og vi kan blive boende der så længe vi gider, det er jo næsten endnu bedre.
Bertrams nye institution er et integreret børnehus, privat, med specialbørn, så der er god nomering, gode lokaler og en super legeplads. De har endvidere deres egen kolonihave, deres egne lokaler i et plantageområde og er rigtig meget ude. Lige noget for Bertram, der elsker at være ude i alt slags vejr. Så jeg er sikker på, at han også kommer til at elske det nye.
Og så er der spørgsmålet alle stiller - Hvad med Bertrams far???
Og ja, hvad med Bertrams far ... jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Hans udspil var, at han var klar til at gå hele vejen (underforstået statsforvaltning og skifteretten), for at Bertram skulle blive her i Farum, men det lader ikke til, at han har indgivet begæring om optagelse af bopælssag på nuværende tidspunkt, og jeg tvivler lidt på, at han så når det inden vi flytter. Så det lader til, at det ikke bliver noget problem.
Mit oplæg til samvær har været, at han har ham fra torsdag eftermiddag til søndag aften - alternativt mandag formiddag - hvis han kan få det til at passe med Bertrams farmor og farfar og med sit arbejde. Men det har jeg heller ikke fået nogen reaktion på endnu, så nu må vi se hvad fremtiden bringer, men hvis vi vil løse det, så skal vi også nok finde ud af at løse det.
Så nu er det ude i det åbne, og dermed også en lille smule mere rigtigt end det var for 15 min siden. For nu er det ikke hemmeligt længere, og ej heller noget diffust, som jeg ikke kan forholde mig til. Det er ganske vist.
Og her til sidst .... hvis der er nogen af jer der læser det her, der ikke lige ved hvad de skal lave den 11.07. og er i nærheden af Farum, så kom gerne forbi og giv en hånd med når alle mine ting skal i flyttebilen. :o)
Og hvis nogen af jer keder jer i ugen op til, så kunne jeg sikkert også godt bruge en hånd eller to til at pakke lejligheden ned. Men skriv gerne hvis I kommer, så jeg er lidt forberedt. :o)
02 maj 2009
Så gik der så en måned igen ...
Hmm ... og det er bestemt ikke med min gode vilje, men jeg har ikke rigtig haft overskud til at skrive. Har faktisk ikke rigtig haft overskud til noget som helst, tvært i mod.
Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!
Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.
Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....
Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.
Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.
Jeg er røget ned i et sort sort hul igen.
Tror virkeligheden lige bed sig godt og grundigt fast i mig, og den har ikke villet slippe sit tag. Det gør ondt, og jeg har virkelig set hvordan der ser ud under gulvtæppet (og der er ikke kønt). Mange ting har været med til at udløse den nedtur jeg har taget. Min dejlige dejlige kæreste syntes pludselig virkeligheden kom lidt for tæt på, og stoppede derfor vores forhold. Vi har talt en del sammen, men jeg tror desværre ikke rigtigt der er mere at komme efter. Det er hårdt, for jeg var kommet til at holde meget af ham, og selv om det var hurtigt efter Ulrik, så føltes det bare så rigtigt. Men sådan skulle det ikke være.
Så er der den dårlige samvittighed, der er begyndt at bide. For selvom jeg virkelig kæmper, så synes jeg ikke jeg når noget som helst. Jeg er bagefter med studiet, vasketøjet, oprydningen, rengøringen og alle de andre ting. Veninder ser jeg når der lige er 5 min. hist og pist, og Strikkeklubben hos Strikketøsen, har jeg helt glemt hvordan ser ud. Men jeg kan ikke nå det hele, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg kan ikke denne her dårlige samvittighed, men omvendt kan jeg jo kun en ting ad gangen, og selvom man godt kan sætte en maskine vasketøj over, og så lave noget andet, så er det som om vasketøjskurven er bundløs, og rengøringen kommer aldrig helt i bund. Lige så snart Bertram har været hjemme 5 min. så er der krummer, sand og legetøj overalt.
Jeg må sætte mig ned og lave en arbejdsplan over hvornår jeg skal hvad. Og så holde mig til den. Det må være projektet for søndag aften!
Nå ... men jeg er da heldigvis ikke mere handlingslammet, end at jeg er kommet afsted til min læge, har fået en henvisning til en psykolog og er startet hos ham. Han virker enormt sød og smadder kompetent. Så nu håber jeg bare, at vi i fællesskab kan få bearbejdet skilsmissen, bruddet jeg lige har været igennem og så nogle af de andre ting jeg går og tumler med, og som jeg har tumlet med i lang tid. Ved godt han ikke kan udrette mirakler, og at det er mig selv der skal gøre arbejdet, men det er jeg faktisk også indstillet på. Det skylder jeg Bertram, men jeg skylder bestemt også mig selv at gøre noget. Så nu må jeg så se hvad det udvikler sig til.
Ellers er der sket rigtig mange ting den sidste måned, men jeg tror jeg vil lade det ligge for nu, og så kan det altid komme stille og roligt ....
Håber I alle har haft en dejlig 1. maj. Min er foregået i mine forældres kommende stue (de er jo i gang med den store ombygning), med at holde tapet der skulle op i loftet. Er I så færdig jeg har ondt i mine arme, de har været hævet over mit hoved nærmest hele eftermiddagen. Av.
Senere var jeg med mine forældre, min lillebror og hans kone ude og bowle. Det bliver jeg simpelthen ALDRIG god til. Men det var da meget skægt.
Nu skal jeg lige have skrevet det her indlæg færdigt, så skal jeg have sendt en mail mod Lisabon og når det er gjort, skal der lige skrives en tanke eller to i min "Skytsengel-bog", så jeg kan huske de positive tanker, jeg har tænkt i løbet af dagen. Og så er det vidst ved at være sengetid.
Så jeg vil løbe nu, så jeg ikke skal starte dagen i morgen, med at ha' dårlig samvittighed over, at der var noget jeg ikke nåede i aften.
07 marts 2009
En update ...
Så fik jeg endelig taget mig sammen. Nu skal der skrives på bloggen!
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
14 november 2008
Den tungeste bloghilsen nogensinde
Tja, det er vel ved at være tid for, at jeg kommer med den officielle udmelding omkring mit liv, og dens noget tragiske udvikling?!?
Mandag den 6. oktober kom Ulrik hjem efter at have været hos sin søster det meste af eftermiddagen, og også noget af aftenen. Han har været der 2 gange på to dage, og allerede om søndagen synes jeg ikke at udviklingen er særlig god! Han kommer hjem og fortæller mig om alle mine fejl, og hvad jeg ellers har af ting han har behov for at komme af med.
Mandag afslutter han søndagens samtale definitivt. Han meddelser mig (kort og kontant) at han ikke elsker mig mere og vil skilles. At han vil blive i lejligheden og at jeg skal finde noget andet at bo i, så hurtigt som muligt.
Jeg er helt rystet. Vi har haft en god weekend (selvfølgelig undtagen søndag aften), og vi har ugen inden aftalt, at vi skulle begynde på noget par-terapi, for at få styr på nogen af de problemer vi gik rundt og tumlede med. Lige pludselig er det hele så bare ligegyldig og uden betydning. Han river virkelig tæppet væk under mig.
De næste dage går jeg rundt som i trance. Jeg aner knap hvad jeg selv hedder, og er virkelig virkelig rystet. Prøver mange forskellige indgangsvinkler i forhold til Ulrik. Den bedende (tag mig tilbage og så finder vi ud af det), den vrede (skælder ud og kalder ham egoistisk) og den kede.
Han reagerer ikke på nogen af dem med andet end en tør konstatering om, at han ikke elsker mig mere og derfor har valgt at vi skal skilles! Og han ønsker ikke at tale med mig eller se mig mere end højest nødvendigt. Jeg får virkelig flashbacks til folkeskolen/gymnasiet/de tidlige ungdomsår, hvor man slog op, og ALDRIG sås eller talte sammen igen. Forskellen her er bare, at vi har et barn sammen. Et barn som ville blive 2 år knap 3 uger senere.
Jeg var fuldstændig færdig i de næste uger - ja det er jeg vel egentlig stadig - men formåede dog at få skaffet en lejlighed og finde ud af hvad jeg skulle bruge af penge ellers - altså ud over til indskud. Jeg har søgt om lån, og fået at vide, at hvis jeg kan komme ud af lånet i lejligheden så er den beviliget.
Nu sidder jeg så her 5 uger og mange lorteoplevelser "rigere". Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke savner Ulrik, for det gør jeg, rigtig meget endda. Men jeg tror samtidig også på, at jeg nok skal komme videre. Om ikke andet så for Bertrams skyld.
Lejligheden overtager jeg i næste uge - og lånet er stadig ikke beviliget. Juhu! Not!
Møblerne er i det store hele delt, så de skal bare flyttes og indboet er også - næsten - delt, så det skal bare pakkes ned. Så skal det hele flyttes, og så kan jeg vel blive nødt til at sige: "Det var det", uanset om jeg vil eller ikke vil??
Og det er der noget af det urimelige kommer ind. For hvor er det hårdt at skulle sige "farvel" til et menneske man stadig elsker. Jeg synes virkelig det er svært at se noget som helst fair i det her forløb. Ulrik valgte at give op, smide håndklædet i ringen eller hvad man nu kalder det, efter at vi havde aftalt at det skulle være os to for evigt bare en uge forinden. Han havde fået MIG til at tro på, at det hele nok skulle lykkes for os, og havde givet mig følelsen af kærlighed igen. Men omvendt var jeg jo også bange for de følelser, så derfor var jeg nok ikke helt klar til at tro på det! Da han kommer hjem fra lejrskole og det hele er superhyggeligt, romantisk og dejligt, der begynder jeg virkelig at tro på det, og da jeg vågner om lørdagen er jeg glad og sikker på at det nok skal gå. Havde jeg på det tidspunkt haft en ide om hvordan det skulle udvikle sig, så havde jeg gravet mig ned under dynen lørdag - og glemt at jeg nogen sinde skulle komme ud igen!
Nu er det alt det praktiske der står øverst på listen. Og selv om det er svært, har jeg heldigvis nogle rigtige gode venner der lytter på mig, og er der for mig når jeg bar brug for dem!
Men den beslutning jeg aller helst ville have skulle ændres, den er der desværre ingen der kan ændre for mig!
Nu er det ude i det fri og åbne. Mange af jer der læser med her, vidste det godt i forvejen. Men jeg syntes alligevel det skulle skrives ... måske også for min egen skyld ... "Hvis jeg nu skriver det, kan det også være jeg forstår det bedre selv!"
Alt for nu ... klokken er mange og jeg skal sikkert tidligt op i morgen med min søn.
Mandag den 6. oktober kom Ulrik hjem efter at have været hos sin søster det meste af eftermiddagen, og også noget af aftenen. Han har været der 2 gange på to dage, og allerede om søndagen synes jeg ikke at udviklingen er særlig god! Han kommer hjem og fortæller mig om alle mine fejl, og hvad jeg ellers har af ting han har behov for at komme af med.
Mandag afslutter han søndagens samtale definitivt. Han meddelser mig (kort og kontant) at han ikke elsker mig mere og vil skilles. At han vil blive i lejligheden og at jeg skal finde noget andet at bo i, så hurtigt som muligt.
Jeg er helt rystet. Vi har haft en god weekend (selvfølgelig undtagen søndag aften), og vi har ugen inden aftalt, at vi skulle begynde på noget par-terapi, for at få styr på nogen af de problemer vi gik rundt og tumlede med. Lige pludselig er det hele så bare ligegyldig og uden betydning. Han river virkelig tæppet væk under mig.
De næste dage går jeg rundt som i trance. Jeg aner knap hvad jeg selv hedder, og er virkelig virkelig rystet. Prøver mange forskellige indgangsvinkler i forhold til Ulrik. Den bedende (tag mig tilbage og så finder vi ud af det), den vrede (skælder ud og kalder ham egoistisk) og den kede.
Han reagerer ikke på nogen af dem med andet end en tør konstatering om, at han ikke elsker mig mere og derfor har valgt at vi skal skilles! Og han ønsker ikke at tale med mig eller se mig mere end højest nødvendigt. Jeg får virkelig flashbacks til folkeskolen/gymnasiet/de tidlige ungdomsår, hvor man slog op, og ALDRIG sås eller talte sammen igen. Forskellen her er bare, at vi har et barn sammen. Et barn som ville blive 2 år knap 3 uger senere.
Jeg var fuldstændig færdig i de næste uger - ja det er jeg vel egentlig stadig - men formåede dog at få skaffet en lejlighed og finde ud af hvad jeg skulle bruge af penge ellers - altså ud over til indskud. Jeg har søgt om lån, og fået at vide, at hvis jeg kan komme ud af lånet i lejligheden så er den beviliget.
Nu sidder jeg så her 5 uger og mange lorteoplevelser "rigere". Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke savner Ulrik, for det gør jeg, rigtig meget endda. Men jeg tror samtidig også på, at jeg nok skal komme videre. Om ikke andet så for Bertrams skyld.
Lejligheden overtager jeg i næste uge - og lånet er stadig ikke beviliget. Juhu! Not!
Møblerne er i det store hele delt, så de skal bare flyttes og indboet er også - næsten - delt, så det skal bare pakkes ned. Så skal det hele flyttes, og så kan jeg vel blive nødt til at sige: "Det var det", uanset om jeg vil eller ikke vil??
Og det er der noget af det urimelige kommer ind. For hvor er det hårdt at skulle sige "farvel" til et menneske man stadig elsker. Jeg synes virkelig det er svært at se noget som helst fair i det her forløb. Ulrik valgte at give op, smide håndklædet i ringen eller hvad man nu kalder det, efter at vi havde aftalt at det skulle være os to for evigt bare en uge forinden. Han havde fået MIG til at tro på, at det hele nok skulle lykkes for os, og havde givet mig følelsen af kærlighed igen. Men omvendt var jeg jo også bange for de følelser, så derfor var jeg nok ikke helt klar til at tro på det! Da han kommer hjem fra lejrskole og det hele er superhyggeligt, romantisk og dejligt, der begynder jeg virkelig at tro på det, og da jeg vågner om lørdagen er jeg glad og sikker på at det nok skal gå. Havde jeg på det tidspunkt haft en ide om hvordan det skulle udvikle sig, så havde jeg gravet mig ned under dynen lørdag - og glemt at jeg nogen sinde skulle komme ud igen!
Nu er det alt det praktiske der står øverst på listen. Og selv om det er svært, har jeg heldigvis nogle rigtige gode venner der lytter på mig, og er der for mig når jeg bar brug for dem!
Men den beslutning jeg aller helst ville have skulle ændres, den er der desværre ingen der kan ændre for mig!
Nu er det ude i det fri og åbne. Mange af jer der læser med her, vidste det godt i forvejen. Men jeg syntes alligevel det skulle skrives ... måske også for min egen skyld ... "Hvis jeg nu skriver det, kan det også være jeg forstår det bedre selv!"
Alt for nu ... klokken er mange og jeg skal sikkert tidligt op i morgen med min søn.
09 juli 2008
Hjemme igen ...
... efter en smuk aften i Grønnegårdsteatret.
Det tegnede ellers ikke så godt i løbet af dagen. Vejret var gråt og overskyet, og som det ikke var nok, så havde Bertram en jeg-nægter-at-sove-dag. Så siden kl. 4 i nat har han sammenlagt sovet 6 timer (inkl. de 2 timer han har sovet nu).
Han var derfor træt, pylret, hængetræsagtig og der var ingen der var gode nok.
Men det blev en dejlig oplevelse. Vi aftalte med Svigerne, at vi skulle tage Bertram med i teatret (syntes det var synd at belæmre en barnepige med ham), og så kunne vi skiftes til at underholde den lille fyr, hvis han ikke faldt i søvn inden forestillingen. Behøver jeg at fortælle, at det gjorde han IKKE? Han sad troligt i klapvognen og puttede med hans "aj drea"dyne (Kaj og Andrea), sutten og Noukie-kluden. Der var intet at gøre. Farfar spillede fransk klovn, dansede fandango, lullede, vuggede og sang, og lige lidt hjalp det. Til sidst gik han ud af Grønnegården og gik ned til "havnen" og så på skibe med den lille fyr. Og han holdt sig troligt vågen. Han faldt ikke omkuld før 4 min før vi kørte ind på hjemmeadressen. Så faldt han til gengæld i søvn. Og sov ca. 5 min. For lige så snart bilen holdt stille, så var han vågen og klar til ballade igen.
Det endte med, at jeg gav ham en portion grød og Ulrik puttede ham, og efter ca. 15-20 min så sov han så endelig. Nu er jeg MEGET spændt på, om han sover hele natten, eller om han vågner 30 gange.
Nå men tilbage til teaterstykket. Vi så "Den politiske kandestøber" og den var altså rigtig god og sjov. Der var sket meget siden jeg så et udsnit af den på "Stik i det fri"-dagen for nogle uger siden. Og som sædvanlig er det bare noget helt særligt, det med at starte med madkurven og så sidde der i det fri og se teater. Jeg nyder det altid rigtig meget. Men jeg var til gengæld temmelig overrasket over, at der ikke var udsolgt i aften. Det synes jeg der har været alle de andre gange jeg har været inde og se. Men skulle der være en eller to der læser denne blog, der ikke lige ved hvad de skal få en aften til at gå med, så snyd ikke jer selv for den oplevelse. Det er altså en dejlig måde at bruge en aften på. Og så bliver det jo ikke ringere af, at skuespillerne virkelig går op i deres "arbejde" og leverer en rigtig god og sjov forestilling.
Nu vil jeg slutte for nu ... vil gå ind og benytte mig af at der er ro, og få nogle timers - forhåbentlig - sammenhængende søvn.
*Godnat* *Godmorgen* Goddag* *Hej* *Godaften* (vælg selv den der passer til dig (o: )
Det tegnede ellers ikke så godt i løbet af dagen. Vejret var gråt og overskyet, og som det ikke var nok, så havde Bertram en jeg-nægter-at-sove-dag. Så siden kl. 4 i nat har han sammenlagt sovet 6 timer (inkl. de 2 timer han har sovet nu).
Han var derfor træt, pylret, hængetræsagtig og der var ingen der var gode nok.
Men det blev en dejlig oplevelse. Vi aftalte med Svigerne, at vi skulle tage Bertram med i teatret (syntes det var synd at belæmre en barnepige med ham), og så kunne vi skiftes til at underholde den lille fyr, hvis han ikke faldt i søvn inden forestillingen. Behøver jeg at fortælle, at det gjorde han IKKE? Han sad troligt i klapvognen og puttede med hans "aj drea"dyne (Kaj og Andrea), sutten og Noukie-kluden. Der var intet at gøre. Farfar spillede fransk klovn, dansede fandango, lullede, vuggede og sang, og lige lidt hjalp det. Til sidst gik han ud af Grønnegården og gik ned til "havnen" og så på skibe med den lille fyr. Og han holdt sig troligt vågen. Han faldt ikke omkuld før 4 min før vi kørte ind på hjemmeadressen. Så faldt han til gengæld i søvn. Og sov ca. 5 min. For lige så snart bilen holdt stille, så var han vågen og klar til ballade igen.
Det endte med, at jeg gav ham en portion grød og Ulrik puttede ham, og efter ca. 15-20 min så sov han så endelig. Nu er jeg MEGET spændt på, om han sover hele natten, eller om han vågner 30 gange.
Nå men tilbage til teaterstykket. Vi så "Den politiske kandestøber" og den var altså rigtig god og sjov. Der var sket meget siden jeg så et udsnit af den på "Stik i det fri"-dagen for nogle uger siden. Og som sædvanlig er det bare noget helt særligt, det med at starte med madkurven og så sidde der i det fri og se teater. Jeg nyder det altid rigtig meget. Men jeg var til gengæld temmelig overrasket over, at der ikke var udsolgt i aften. Det synes jeg der har været alle de andre gange jeg har været inde og se. Men skulle der være en eller to der læser denne blog, der ikke lige ved hvad de skal få en aften til at gå med, så snyd ikke jer selv for den oplevelse. Det er altså en dejlig måde at bruge en aften på. Og så bliver det jo ikke ringere af, at skuespillerne virkelig går op i deres "arbejde" og leverer en rigtig god og sjov forestilling.
Nu vil jeg slutte for nu ... vil gå ind og benytte mig af at der er ro, og få nogle timers - forhåbentlig - sammenhængende søvn.
*Godnat* *Godmorgen* Goddag* *Hej* *Godaften* (vælg selv den der passer til dig (o: )
08 juli 2008
Hjemme igen ...
Så er vi tilbage i det Nordsjællandske.
Jeg vil ikke sige, at jeg er hjemvendt med glæde. Bertram har haft feber siden i går, og han har været et lille hængetræ, der bare har villet putte og ligge hos os. Så det har været superdejligt med flere "hænder" der gerne har villet putte. Ikke mindst så Ulrik og jeg også har haft mulighed for at lave noget andet ind i mellem.
Og så er jeg altså ikke særlig god til at sige "farvel" til mine forældre. Vil rigtig gerne have en aftale om hvornår vi ses igen, inden jeg (eller de) skal hjem. For så det ikke så uoverskueligt for mig. Men denne gang er det bare et "vi ses lige pludselig" der blev sagt. For vi ved ikke hvornår vi har råd til at komme der over igen, og de ved ikke hvornår de har tid i forhold til "projekt ombygning af hus". Men jeg håber da, at det bliver snart, for det er jo meget hyggeligt når vi er sammen.
Men nu er det så næste etape af ferien der går i gang. Vi skal i Grønnegårdsteatret i morgen, hvis altså vejret - og Bertram - tillader det. Vi skal der ind med Ulriks forældre og hans søster og hendes mand. Så vi bliver 6, og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi har dog aftalt, at hvis Bertram også er hængetræs-sløj i morgen, så bliver jeg hjemme. For det vil jeg ikke byde en barnepige. Men mon ikke han er frisk igen i morgen?
Torsdag skal Bertram med farmor og farfar i sommerhuset helt alene. Det betyder at Ulrik og jeg har en dag, en aften og en formiddag, hvor vi bare er os selv og hinanden. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Er sikker på, at vi alle 3 vil nyde det i fuldedrag.
Fredag kører vi så op i sommerhuset og er weekenden over. Det bliver også dejligt. Glæder mig rigtig meget til det. Ikke mindst til min årlige shoppetur i Tisvilde. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Som regel er det ikke særlig dyrt, men jeg får kigget på en masse sjove ting. Men i år er der nu en særlig butik jeg glæder mig rigtig meget til ... der er nemlig - i følge mine svigerforældre - åbnet en garnbutik der oppe. Glæder mig rigtig meget til at se hvad det er for en. :-)
Næste uge skal Bertram nogle timer i vuggestue hver dag, så han ikke glemmer hvad det vil sige. Og jeg skal have læst det sidste op til mine opgaver (pæd-psyk og AD), og have dem skrevet, for de skal afleveres senest den 1. august. Men der er vi lige kommet hjem fra Sardinien, så jeg vil MEGET gerne have skrevet og afleveret dem inden da.
Sardinien kalder fra torsdag den 24. juli til fredag den 1. august (dvs. vi lander kl. kvalme om natten - ca. kl. 3 - så det er jo natten til fredag den 1.). Det glæder vi os også rigtig meget til. Det skal nok blive godt at komme ned til sol og strand. Ikke at vi har haft noget at klage over her hjemme til nu, men det bliver nu også godt at komme helt væk fra både computer, mobiltelefoner og alt det andet der "fylder" i ens hverdag.
Og så er det altså ved at være hverdag igen. Ulrik skal starte den 5. august og så går det bare der ud af igen.
Jeg skal til eksamen de to sidste uger af august, og 1-2-3 så er mit studie også i gang igen på fuld tryk. Så det var jo næsten den sommer. :-)
Nå ... nu er der ro i børneværelset, så nu tror jeg også at jeg vil ind og have nogle timer på øjet. Man bliver jo lidt træt af at køre i bil (- eller det gør jeg i hvert fald).
*Vinke vinke*
Jeg vil ikke sige, at jeg er hjemvendt med glæde. Bertram har haft feber siden i går, og han har været et lille hængetræ, der bare har villet putte og ligge hos os. Så det har været superdejligt med flere "hænder" der gerne har villet putte. Ikke mindst så Ulrik og jeg også har haft mulighed for at lave noget andet ind i mellem.
Og så er jeg altså ikke særlig god til at sige "farvel" til mine forældre. Vil rigtig gerne have en aftale om hvornår vi ses igen, inden jeg (eller de) skal hjem. For så det ikke så uoverskueligt for mig. Men denne gang er det bare et "vi ses lige pludselig" der blev sagt. For vi ved ikke hvornår vi har råd til at komme der over igen, og de ved ikke hvornår de har tid i forhold til "projekt ombygning af hus". Men jeg håber da, at det bliver snart, for det er jo meget hyggeligt når vi er sammen.
Men nu er det så næste etape af ferien der går i gang. Vi skal i Grønnegårdsteatret i morgen, hvis altså vejret - og Bertram - tillader det. Vi skal der ind med Ulriks forældre og hans søster og hendes mand. Så vi bliver 6, og det plejer at være rigtig hyggeligt. Vi har dog aftalt, at hvis Bertram også er hængetræs-sløj i morgen, så bliver jeg hjemme. For det vil jeg ikke byde en barnepige. Men mon ikke han er frisk igen i morgen?
Torsdag skal Bertram med farmor og farfar i sommerhuset helt alene. Det betyder at Ulrik og jeg har en dag, en aften og en formiddag, hvor vi bare er os selv og hinanden. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Er sikker på, at vi alle 3 vil nyde det i fuldedrag.
Fredag kører vi så op i sommerhuset og er weekenden over. Det bliver også dejligt. Glæder mig rigtig meget til det. Ikke mindst til min årlige shoppetur i Tisvilde. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Som regel er det ikke særlig dyrt, men jeg får kigget på en masse sjove ting. Men i år er der nu en særlig butik jeg glæder mig rigtig meget til ... der er nemlig - i følge mine svigerforældre - åbnet en garnbutik der oppe. Glæder mig rigtig meget til at se hvad det er for en. :-)
Næste uge skal Bertram nogle timer i vuggestue hver dag, så han ikke glemmer hvad det vil sige. Og jeg skal have læst det sidste op til mine opgaver (pæd-psyk og AD), og have dem skrevet, for de skal afleveres senest den 1. august. Men der er vi lige kommet hjem fra Sardinien, så jeg vil MEGET gerne have skrevet og afleveret dem inden da.
Sardinien kalder fra torsdag den 24. juli til fredag den 1. august (dvs. vi lander kl. kvalme om natten - ca. kl. 3 - så det er jo natten til fredag den 1.). Det glæder vi os også rigtig meget til. Det skal nok blive godt at komme ned til sol og strand. Ikke at vi har haft noget at klage over her hjemme til nu, men det bliver nu også godt at komme helt væk fra både computer, mobiltelefoner og alt det andet der "fylder" i ens hverdag.
Og så er det altså ved at være hverdag igen. Ulrik skal starte den 5. august og så går det bare der ud af igen.
Jeg skal til eksamen de to sidste uger af august, og 1-2-3 så er mit studie også i gang igen på fuld tryk. Så det var jo næsten den sommer. :-)
Nå ... nu er der ro i børneværelset, så nu tror jeg også at jeg vil ind og have nogle timer på øjet. Man bliver jo lidt træt af at køre i bil (- eller det gør jeg i hvert fald).
*Vinke vinke*
28 juni 2008
Og sådan gik det til, at jeg slet ikke havde brug for hjælp lige nu alligevel
I går aftes, da vi var velankomne til Jylland, skulle jeg jo lige - stolt - vise min mor mit store værk, med Naiva-blusen.
Det gik så ikke så godt ... for hendes eneste kommentar var, at jeg havde slået alt for stramt op, og derfor trak hele hulmønster-delen skævt. Hvad gør man så??
Ja, min løsning blev den hårde ... jeg trævlede 15 cm hulmønster og 41 cm glat strik op. Hmm ... ikke det fedeste i verdenen, når man nu endelig var kommet så langt.
Det passer så ikke helt, at det var hendes eneste kommentar, for hun syntes, at det jeg havde lavet var rigtig flot, altså lige bortset fra den opslagning. Og hun var da heller ikke super glad, da hun så mig sidde og trævle op.
Nå, men nu er jeg så i gang igen. Og denne gang er der slået op på dobbeltpinde. Så nu håber jeg ikke, at min mors kritiske øje fanger mere på sin vej. Men omvendt så skal det jo også se ordentlig ud. :-)
Ellers ikke rigtig en hel masse nyt ... programmet for den kommende uge er ved at være på plads. Og der er både tid til at have travlt, og tid til at slappe af. Og der er sat 2 timer af hver dag til min opgave. Så mon ikke jeg kan kommet et godt skridt videre??
Vil løbe nu, min kære Bertram har lige fået et hysterisk anfald på Bedstefar, fordi han - altså Bertram - ikke må banke skruetrækkeren ned i deres nylagte gulv.
Det gik så ikke så godt ... for hendes eneste kommentar var, at jeg havde slået alt for stramt op, og derfor trak hele hulmønster-delen skævt. Hvad gør man så??
Ja, min løsning blev den hårde ... jeg trævlede 15 cm hulmønster og 41 cm glat strik op. Hmm ... ikke det fedeste i verdenen, når man nu endelig var kommet så langt.
Det passer så ikke helt, at det var hendes eneste kommentar, for hun syntes, at det jeg havde lavet var rigtig flot, altså lige bortset fra den opslagning. Og hun var da heller ikke super glad, da hun så mig sidde og trævle op.
Nå, men nu er jeg så i gang igen. Og denne gang er der slået op på dobbeltpinde. Så nu håber jeg ikke, at min mors kritiske øje fanger mere på sin vej. Men omvendt så skal det jo også se ordentlig ud. :-)
Ellers ikke rigtig en hel masse nyt ... programmet for den kommende uge er ved at være på plads. Og der er både tid til at have travlt, og tid til at slappe af. Og der er sat 2 timer af hver dag til min opgave. Så mon ikke jeg kan kommet et godt skridt videre??
Vil løbe nu, min kære Bertram har lige fået et hysterisk anfald på Bedstefar, fordi han - altså Bertram - ikke må banke skruetrækkeren ned i deres nylagte gulv.
09 juni 2008
Tiden flyver ...
... alt for hurtigt.
Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede er gået næsten 3 uger siden jeg skrev sidst. Tiden er bare fløjet afsted, og vi har virkelig haft travlt. Både sammen og hver for sig, har der været mere end rigeligt at se til.
Bertram er kommet på næsespray, øjendråber og astmamedicin. Høfeberen har angrebet ham mindst lige så hårdt som jeg er. Han tager det fantastisk, at han skal have det meste af ansigtet dækket af en maske, og er dygtig til næsesprayen. Men øjendråberne kan han godt undvære. Der er ingen tvivl om, at han synes de er dumme. Og efter jeg prøvede dem i går, kan jeg godt forstå ham. Av av av ... de svier helt ekstemt. Men vi klør på, og satser på at det hele er ovre igen om 1 måned, når pollensæsonen har lagt sig.
Ellers har jeg været syg (faktsik på en af mine fredede tirsdage), men det er der jo ikke noget nyt i, når pollene flyver i luften.
I weekenden var vi hos mine forældre. Vi holdt min fødselsdag for hele familen. Og jeg blev mægtig begavet, så det var jo dejligt.
Jeg kan faktisk ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal skrive, og hvad jeg ikke skal skrive, så måske skulle jeg bare slutte for nu, og så komme videre med dagens huskeliste i stedet?
Det må jeg vidst hellere *vinker*
Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede er gået næsten 3 uger siden jeg skrev sidst. Tiden er bare fløjet afsted, og vi har virkelig haft travlt. Både sammen og hver for sig, har der været mere end rigeligt at se til.
Bertram er kommet på næsespray, øjendråber og astmamedicin. Høfeberen har angrebet ham mindst lige så hårdt som jeg er. Han tager det fantastisk, at han skal have det meste af ansigtet dækket af en maske, og er dygtig til næsesprayen. Men øjendråberne kan han godt undvære. Der er ingen tvivl om, at han synes de er dumme. Og efter jeg prøvede dem i går, kan jeg godt forstå ham. Av av av ... de svier helt ekstemt. Men vi klør på, og satser på at det hele er ovre igen om 1 måned, når pollensæsonen har lagt sig.
Ellers har jeg været syg (faktsik på en af mine fredede tirsdage), men det er der jo ikke noget nyt i, når pollene flyver i luften.
I weekenden var vi hos mine forældre. Vi holdt min fødselsdag for hele familen. Og jeg blev mægtig begavet, så det var jo dejligt.
Jeg kan faktisk ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal skrive, og hvad jeg ikke skal skrive, så måske skulle jeg bare slutte for nu, og så komme videre med dagens huskeliste i stedet?
Det må jeg vidst hellere *vinker*
09 maj 2008
En mere tvungen hygge ...
Så kalder pinsehyggen i Sommerhuset. Med hele familien og mange af deres venner. Familien er, vel at mærke, Ulrik familie. Og for første gang siden jeg kom ind i den familie, er mine egne forældre ikke repræsenteret i selskabet.
Ved ikke om det er derfor, at jeg meget hellere ville være her hjemme og hygge med Ulrik og Bertram, i stedet for at jeg skal være sammen med 20 mennesker jeg kun ser den ene gang om året?!
Nå, men jeg må jo hellere komme afsted. Men denne pinseplan betyder også, at jeg er uden net indtil søndag aften. Så derfor hører I ikke noget fra mig igen, før mandag i næste uge. Men mon så ikke jeg kan lave et langt indlæg om alt muligt? :-)
Nu vil jeg i hvert fald begynde at pakke de sidste ting i bilen, og så se hvad der sker de næste dage.
God Pinse til alle fra mig til jer!
Ved ikke om det er derfor, at jeg meget hellere ville være her hjemme og hygge med Ulrik og Bertram, i stedet for at jeg skal være sammen med 20 mennesker jeg kun ser den ene gang om året?!
Nå, men jeg må jo hellere komme afsted. Men denne pinseplan betyder også, at jeg er uden net indtil søndag aften. Så derfor hører I ikke noget fra mig igen, før mandag i næste uge. Men mon så ikke jeg kan lave et langt indlæg om alt muligt? :-)
Nu vil jeg i hvert fald begynde at pakke de sidste ting i bilen, og så se hvad der sker de næste dage.
God Pinse til alle fra mig til jer!
Abonner på:
Opslag (Atom)