Overskriften antyder nok, at jeg gerne vil have Lille B til at sove længere om morgenen!
De sidste mange morgener har han vågnet omkring kl. 5:15, og det er altså lige et par timer for tidligt for moren (eller i hvert fald én time).
Det har gjort, at jeg er kommet til at tænke over om man kan lære små børn at sove?
Ikke fordi han nødvendigvis skal sove til kl. 9 hver dag, men det kunne da være rart, hvis der stod 6 et-eller-andet på vækkeuret når han vågner.
Det kan selvfølgelig også bare være en periode, så måske skulle jeg i virkeligheden bare acceptere, at det er denne her måde det fungerer på nu, og så prøve at komme tidligere i seng selv. Der er bare den lille hage ved at gå tidligere i seng, at jeg jo også nyder at have et par timers ro om aftenen, hvor jeg kan lave det JEG gerne vil. Og hvis jeg gå i seng så det passer i forhold til det tidspunkt hvor jeg står op, så skal jeg jo i seng senest kl. 21, og det er altså en tak for tidligt. Nå ... jeg må prøve at finde en måde at justere mit liv på, så det passer til min søns sovemønster (og så prøve at nyde når han er hos farmand, og jeg derfor kan sove længe).
Men men men ... hvis der er nogen der læser dette, som har en god idé tager jeg i mod med kyshånd! :o)
Nu vil jeg gå over og tage müslibollerne ud af ovnen, og så guffe nybagte boller med Lille B (og tænke på, at jeg faktisk kan sove "længe" i morgen).
26 marts 2009
16 marts 2009
Hvorfor har jeg egentlig en blog??
I dag spurgte en af mine meget nære og gode venner mig, hvorfor jeg egentlig har en blog. Jeg må erkenden at mit svar var temmelig famlende og ikke hverken entydigt eller klart. For hvorfor har jeg egentlig det??
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
Har jeg en speciel exhibionistisk lyst til, at alle skal kunne læse om mine problemdage, mine gode dage, mit strikketøj og hvilke bøger jeg læser??
Eller har jeg brug for, at fortælle "hele verdenen" hvordan jeg har det?? Eller at mit strikketøj driller.
Eller handler det om at være "med på moden"?
Jeg ved det ikke klart og tydeligt. Men jeg tror at det måske kunne være en del af alle tre punkter. Ikke at jeg føler mig speciel exhibionistisk, men måske har jeg bare brug for ind i mellem at få luft, men samtidig også dele det jeg skriver med nogen?! Måske handler det om, at jeg ind i mellem godt kan bruge en 3. parts mening om de ting jeg går og tumler med i mit hoved? Men hvorfor ringer jeg så ikke bare til en ven eller en veninde?? Min konklusion på det sprøgsmål er, at jeg nogen gange godt vil høre hvad "mange" mener, men ikke "orker" at fortælle historien ad flere gange.
Faktisk tror jeg, at noget handler om, at erkende at jeg har gerne vil dele. Men om jeg så vil dele det med hele verdenen, eller om jeg egentlig helst ville begrænse det, det ved jeg faktisk ikke helt.
I weekenden fandet en af mine gode gamle veninder min blog. Hun havde ledt efter mig, og vupti dukkede min blog op. Det gav da lidt stof til eftertanke, for hvor mange læser egentlig om mit liv?? Bare fordi jeg ikke søger på "ukendte" mennskers blogs, er det jo ikke ensbetydende med, at andre ikke gør det. Men jeg har altså besluttet mig for, at jeg ikke vil lukke min blog, så det kun er inviterede der kan læse med, men der i mod stadig vil have den liggende offentligt, for det gør mig egentlig ikke noget at andre kan læse min historie og følge med i mit liv.
Men det kunne da være hyggeligt, hvis folk der læser det her indlæg vil give sig til kende i min "gæstebog" og skrive en hilsen?!
Nu vil jeg kravle ind under min dyne, og tænke lidt mere over, hvorfor jeg egentlig har en blog.
14 marts 2009
En stille lørdag aften ...
Efter et par måneder, hvor der har været booket fuldstændig op hver eneste weekend, har jeg nu de sidste to uger været alene. I sidste weekend helt alene, og i denne her alene med Lille B.
Denne weekend er jeg gået i møde med blandet humør. Egentlig kan jeg jo godt lide at være alene, men jeg kan på den anden side også godt lide at have gæster. Så jeg har været lidt blandet.
Jeg har ikke haft de store planer, og jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville planlægge noget.
Nu sidder jeg så her med computeren på skøddet og skriver. Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil fortælle. Men jeg sidder her alligevel. Er splittet mellem et ok humør og et super dårligt humør.
Bertram har ikke været verdens nemmeste dreng i dag. Han stod alt alt for tidligt op i morges (kl. 5:30) og han har derfor været pylret og træt. Kl. 10 faldt han i søvn ved mig, og det endte med, at vi begge sov et par timer. Da han stod op igen var han glad og tilpas. Men efterhånden som eftermiddagen gik, blev han træt igen, og deraf også mere sprød. At mit humør så heller ikke har været verdens bedste, har jo nok ikke hjulpet på sagerne.
Men nu sover han, og jeg sidder og overvejer, om jeg skal blive oppe til kl. 22 - og dermed også se næste afsnit af CSI - CSI New York - eller om jeg skal gå i seng nu når CSI Miami er slut kl. 21, og så nøjes med at se den.
Men en ting er helt sikkert, når jeg er færdig med at skrive det her indlæg, så har jeg noget strikketøj der skal strikkes på, for jeg vil rigtig gerne have det færdig.
Går jeg i seng kl. 21, tror jeg også der kan blive mulighed for en times læsning. Er ved at læse "Hvem er jeg?" af Sophie Kinsella. Og den er altså ok god ... faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at læse de sidste 100 sider, for så er den jo færdig. Omvendt vil jeg rigtig gerne se hvad der sker, så mon ikke jeg bare skal tage mig sammen, og få det gjort?! Har jo også ca. 30 andre bøger på hylderne, som jeg ikke har læst endnu.
Nå ... må vidst hellere begynde at afslutte der her indlæg. Ved godt at det ikke har været det mest informative, men det har da givet lidt luft at få den den skrevet.
Men der skal da lige en lille hilsen med her til Karen-Ditte og Lisbeth. Jeg er glad for at I læser med igen, og jeg glæder mig til at opdatere jer meget mere den kommende tid. Og Lisbeth, faktisk har du fat i noget der er mere rigtigt end du aner - er igang med at skrive. Om det bliver en bog eller om det bliver noget bare for mig, det er ikke til at vide, men skrevet det bliver der.
Nok for nu ... håber det har givet lidt mening det jeg har skrevet!
Denne weekend er jeg gået i møde med blandet humør. Egentlig kan jeg jo godt lide at være alene, men jeg kan på den anden side også godt lide at have gæster. Så jeg har været lidt blandet.
Jeg har ikke haft de store planer, og jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville planlægge noget.
Nu sidder jeg så her med computeren på skøddet og skriver. Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil fortælle. Men jeg sidder her alligevel. Er splittet mellem et ok humør og et super dårligt humør.
Bertram har ikke været verdens nemmeste dreng i dag. Han stod alt alt for tidligt op i morges (kl. 5:30) og han har derfor været pylret og træt. Kl. 10 faldt han i søvn ved mig, og det endte med, at vi begge sov et par timer. Da han stod op igen var han glad og tilpas. Men efterhånden som eftermiddagen gik, blev han træt igen, og deraf også mere sprød. At mit humør så heller ikke har været verdens bedste, har jo nok ikke hjulpet på sagerne.
Men nu sover han, og jeg sidder og overvejer, om jeg skal blive oppe til kl. 22 - og dermed også se næste afsnit af CSI - CSI New York - eller om jeg skal gå i seng nu når CSI Miami er slut kl. 21, og så nøjes med at se den.
Men en ting er helt sikkert, når jeg er færdig med at skrive det her indlæg, så har jeg noget strikketøj der skal strikkes på, for jeg vil rigtig gerne have det færdig.
Går jeg i seng kl. 21, tror jeg også der kan blive mulighed for en times læsning. Er ved at læse "Hvem er jeg?" af Sophie Kinsella. Og den er altså ok god ... faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at læse de sidste 100 sider, for så er den jo færdig. Omvendt vil jeg rigtig gerne se hvad der sker, så mon ikke jeg bare skal tage mig sammen, og få det gjort?! Har jo også ca. 30 andre bøger på hylderne, som jeg ikke har læst endnu.
Nå ... må vidst hellere begynde at afslutte der her indlæg. Ved godt at det ikke har været det mest informative, men det har da givet lidt luft at få den den skrevet.
Men der skal da lige en lille hilsen med her til Karen-Ditte og Lisbeth. Jeg er glad for at I læser med igen, og jeg glæder mig til at opdatere jer meget mere den kommende tid. Og Lisbeth, faktisk har du fat i noget der er mere rigtigt end du aner - er igang med at skrive. Om det bliver en bog eller om det bliver noget bare for mig, det er ikke til at vide, men skrevet det bliver der.
Nok for nu ... håber det har givet lidt mening det jeg har skrevet!
07 marts 2009
En update ...
Så fik jeg endelig taget mig sammen. Nu skal der skrives på bloggen!
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
Det har været MEGET stille her, jeg ved det, men der har været så mange ting der skulle styr på, og derfor har overskudet til at sætte sig ned og fundere ikke været der.
Men nu skal det være ...
Jeg kunne vælge at give en lang opdatering på hvad der er sket siden november, men det må blive den korte.
Jeg flyttede i slutningen af november ind i min nye lejlighed sammen med Bertram. Vi har fået 80 m2 lejlighed fordelt på 3 rum, og vi er glade og faldet godt til her. Vi har fået det rigtig hyggeligt, og Bertram er blevet en stor dreng, der nu sover i en seng (næsten) uden tremmer. Har fjernet 5 så han har ca. 45 cm han kan kravle ind og ikke mindst ud af når han vil.
Vi har fået et rødt hjem ... mine røde højglanslåger er blevet det gennemgående i stue og køkken. Og det er super ... et tøsehjem med Bertram-islæt! :-)
I december gik separeationen igennem. Den dag brevet kom fra Statsforvaltningen følte jeg en blanding af glæde og sorg. Glæde over, at jeg nu var blevet "fri" og sorg over den drøm der bristede. Vi holdt jul i Esbjerg, og det var rigtig hyggeligt og meget meget dejligt at være hjemme.
Nytåret holdt Bertram hos Ulrk. Her var Karina her, og vi holdt en stille og rolig og meget hyggelig nytårsaften sammen. Ud på natten kom Lasse og der blev sunget Sing Star og hygget maks.
Januar bragte nye udfordringer i forbindelse med økonomi og en hverdag der skulle til at hænge sammen. Den bragte også en ny samværsaftale for Bertram, hvor vi ændrede det så han kun får 2 skift på 14 dage. Så nu er Bertram hos Ulrik fra onsdag til søndag i lige uger og fra onsdag til torsdag i ulige uger. Det fungerer så det er nok det vi holder fast i.
Febrauar er bare forsvundet ud i det blå. Der skete ikke noget vildt eller voldsomt .... og dog ... Julie er begyndt at passe Bertram hver anden tirsdag, så jeg kan komme til strik hos Strikketøsen. Det var SÅ dejligt at komme afsted igen, og det var SÅ dejligt at se alle de vidunderlige strikkere igen. Jeg manglede godt nok nogle af tøserne. Men sådan er det jo, man kan ikke det hele her i livet. Og nogle gange må man prioritere. Glæder mig dog allerede rigtig meget til næste tirsdag, for der står den i strikkens tegn igen. :-)
Nu er marts lige begyndt ... den er begyndt med nogle store udfordringer, og jeg håber ikke det er kendetegnet for marts, for så graver jeg mig ned, og kommer frem igen til april!
Men jeg vil da prøve at vende den til noget positivt. Og nu hvor jeg oven i købet har fået gang i strikkeriet igen, så må jeg jo sige, at jeg da har fået gang i min adspredelse igen. Og jeg NYDER det virkeligt.
Jeg strikker igen på livet løs ... har lagt projekt "trøje til Ulrik" væk. Jeg vil ikke strikke til ham - i hvert fald ikke lige nu, så må vi jo se om det kommer senere. Til gengæld er jeg ved at strikke en stribet trøje, til en rigtig rigtig god vens søn. Og hvis den bliver fin, så laver jeg en til Bertram også. Der ud over har jeg købt de nye Drops-kataloger. Og jeg er forelsket og har mindst 10 modeller jeg gerne vil lave, så det er jo egentlig bare at komme igang. Så det lader til, at jeg er ved at komme godt i gang med strikkeriet igen.
Mine bøger er også kommet i omdrejninger igen, og jeg har fundet en ny genre ... jeg er SÅ meget til chick-litt. Troede det ville være alt for sødsuppe til mig, men nu har jeg i flere omgange ligget flad af grin og det er simpelthen en genre der er gået under huden på mig. :o) Spørg endlige hvis anbefalinger ønskes.
Men krimierne er ikke kommet på hylden for evigt, jeg er stadig meget til dem også.
Nå ... det må være den opdatering der er for nu ... jeg har lige et projekt med noget oprydning på Bertrams værelse, og så har jeg også lige et gulv der skal vaskes ... og når jeg skriver et gulv, så er det jo så i hele lejligheden. *GG* Og gulvvask bliver jeg ALDRIG fan af, men jeg gør det fordi jeg skal! :o)
Hej hej for nu og jeg skriver snart igen ... og nu har jeg fået digitalkamera, så hvem ved måske kommer der også billeder på nu. :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)