03 juli 2008

Juhuu ... så heldig man kan være ...

Vi har været på Fanø i dag, Ulrik og Jeg. Mine forældre syntes, at vi trængte til en kærestedag, uden Bertram, så vi tog færgen ved 11-tiden. Og kørte lidt rundt på øen.

Vi endte ved Kunstladen i Rindby. Hold da op en butik. Der var tøj, brugskunst, isenkram, nisser, broderi og garn, garn, garn og garn. Jeg blev helt kulret. Det var så fedt!
Der var også en hel del af Hanne Falkenbergs modeller, og jeg studerede det længe og intenst.
Da den søde "salgsdame" sagde til en kunde, at der var 25% rabat på ALT i dag, ja så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg købte en af de modeller jeg har kigget på rigtig længe. Nemlig Diva i tomato og fuchsia. Den skal være med Tomat i kraven og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Og som om det ikke var nok, at jeg fik 25% rabat på blusen, så fik jeg også en rundpind i størelsen og et net med GRATIS. Jeg følte mig altså som en rigtig heldig kartoffel.

Ellers blev det ikke rigtig til de store indkøb. For mens vi var i Kunstladen, mødte Ulrik en tidligere kollega, som inviterede på et glas cider i hans have. Så der sad vi og nød stilheden og freden, og nød livet og roen. Det var lige før det var helt meditativt. Jeg sad bare og nød livet. Og hold da op hvor jeg savnede at bo her i Vestjylland da jeg sad der. Det er sjældent, at jeg har den ro nogen steder, når jeg er på Sjælland. Men det er nok også fordi der altid er nogle forpligtigelser eller lign. Og hvis det var her vi boede, var der jo ingen garanti for, at der ville være den samme ro over tingene. Så mon ikke jeg bare skal være glad for at være hvor jeg er?

Her i eftermiddag og i aften har jeg været ved frisøren. Jeg har fået flere krøller, og har fået farvet håret op igen. Det er blevet mørkebrunt og ORANGE! Det ser super fedt ud! Det er tæske lækkert. Glæder mig rigtig meget til at vise mig frem på Sjælland.

Nå ... jeg vil hoppe i seng ... der er jo ingen der ved hvad der sker i morgen.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Har du virkelig ladet dig friste til et HF-kit, du som er så svær at friste,hihi:-)
glæder mig til at se dig med "ildhåret" og en fusiakrave til - topsmart lyder det. God sommer.

JoAn sagde ...

Det er altså ikke en fuchiakrave, det er en tomatrød krave. *GG*
Og jeg glæder mig til at vise mig frem for jer alle på tirsdag hos Lotte. :-)